Saturday, December 6, 2008

Undskyld, må jeg tage et billede?

I disse tider med terrorlovgivning og børnpornografi føler man sig ind i mellem som jaget vildt, når man er amatørfotograf. Når man går rundt på gader og stræder med sit kamera, kan man næsten mærke, hvordan der kigges skævt til en (eller også er det bare mig, der virker mistænkelig :-)).

Taget på Malta ved Fort Cambell. Jeg snakkede med vandreren
bagefter, og det havde
ikke generet ham, at jeg fotograferede.

I England raser diskussionen for alvor i fotografkredse. Dér er der eksempler på, at fotografer er blevet tilbageholdt af politiet ved hjælp af terrorloven og har fået slettet deres billeder. Deres "forbrydelse": De tog billeder med kameraet på en trefod på et offentligt sted! Hvilket ifølge engelsk lov er helt lovligt. Det anbefales kraftigt, at man i nærheden af stationer, seværdigheder og trafikknudepunkter tager en snak med de allestedsnærværende uniformerede personer, før man hiver kameraet frem, hvis man vil undgå alt for meget ævl og kævl.

Billedet fra Birmingham er taget i smug,
det giver altså mere naturlige billeder

Mange engelske myndighedspersoner er mere nidkære, end loven foreskriver, så det er en god ide at have sat sig lidt ind i sine rettigheder på forhånd. Bliver man tilbageholdt og visiteret, har man krav på, at der laves en rapport på stedet, man behøver ikke slette sine billeder (det ville svare til, at en maler skulle brænde sine billeder, før en dommer havde set dem; billederne er bevismateriale), og man kan kræve, at en evt. kropsvisitering ikke foregår i fuld offentlighed. Dog skal man ikke lade sig provokere til diskussion (det er danskere jo ganske gode til), heller ikke selvom man har retten på sin side. Engelsk politi kan trods alt tilbageholde en i op til 42 dage uden at stille en for en dommer, skaffe en forsvarer eller sigte en for noget, sålænge de har en mistanke om terror. Utroligt meget kan pludselig virke som forberedelse til et terrorangreb, inklusiv en dansk amatørfotograf, der fuldstændig åbenlyst har stillet sig op med et kæmpekamera på en trefod og knipset løs...

Der er vi heldigvis ikke nået endnu i Danmark, men tendensen er på vej.

Den danske lovgivning tillader egentlig en hel del i forhold til fotografering: Kan man se det fra offentlig vej, må det fotograferes. Man må altså godt tage billeder af fx private haver eller bygninger, hvis de kan ses fra fortovet, bare det er hovedmotivet. Der kan være nok så mange skilte om, at det er ulovligt at fotografere det pågældende sted, men ifølge retspraksis er det først ulovligt, når en ansvarlig på stedet har gjort en opmærksom på forbuddet. Alle billeder taget før det, er fuldt lovlige og kan altså ikke kræves slettet. Og man kan naturligvis heller ikke indføre forbud mod fotografering på (eller fra) et offentligt sted.

Porten ind til Fort Cambell på Malta antyder,
at jeg ikke var helt på lovligt område,
men der var ingen, der jog mig væk, så...

Man må også tage billeder af fremmede i det offentlige rum, også uden deres accept, så længe billederne ikke kan virke krænkende. Billeder af trafikofre, nøgenhed m.m. vil kunne virke krænkende på motiverne, så der kan man straffes, specielt hvis man offentliggør billederne. Er folk på privat område, er det ikke tilladt at tage billeder af dem uden deres samtykke, medmindre det vurderes, at de er med på billedet ved en tilfældighed. Samtykket behøver ikke være andet en et ok eller et nik, og også en manglende protest, når folk ser én fotografere, opfattes som et samtykke. Man må altså ikke tage sin bedste telelinse og fotografere folk i deres hjem, heller ikke selvom de har gardinerne trukket fra og fuldt blus på lyset. Naturligvis og heldigvis.

Manneken i Bogense protesterede ikke over
mit kamera, så det tog jeg som et samtykke

Et er loven, noget andet er, når man står der med meget utilfredse folk, der kræver, at ens billeder øjeblikkeligt bliver slettet. Her må man bruge sine bedste diplomatiske evner og forklare, at det kun er til privat brug. Bliver tingene for broget, kan det være en god ide at følge "ønsket". Man kan selvfølgelig forebygge problemerne ved at spørge først, men så bliver billederne bare ikke længere så naturlige; folk ændre adfærd, når de ved, at de bliver fotograferet. Og spontane bliver billederne slet ikke. Men man bør altså respektere et ønske om ikke at fotografere.

Det bliver forhåbentligt aldrig forbudt at tage
billeder på Glyptoteket, men man kan aldrig
vide, så skynd dig derind med kameraet

Specielt omkring fotografering af børn i det offentlige rum, skal man være forsigtig. Her bør man sørge for at have fået forældrenes samtykke på forhånd, så der ikke kan opstå tvivl om ens hensigter. Jeg kender til forældre, der, når de vil fotografere deres eget barn, overvejer grundigt, om de vil gøre det i offentlighed, for tænk hvis folk tror noget.

Tag ikke fejl; jeg mener bestemt ikke, at det skal være muligt at tage billeder alle steder og til alle tider, men man skal ikke bruge terror og pædofili som undskyldninger til at begrænse ytringsfriheden for alle andre.

I det hele taget er vi nået dertil, at man som amatørfotograf bør tænke sig grundigt om, inden man trykke på knappen, for intet billede for os, der ikke har det som arbejde, er en tur i fængsel eller på skadestuen værd. Men ærgeligt er det da, da det jo lægger en dæmper på kreativiteten. Og kedeligt at frygt har fået vores samfund til at ændre sig så meget på så få år.

Links:

Artikel om den engelske terrorlovgivning i forhold til fotografering i British Jounal of Photography
Artikel i Digital-lifestyles
Indlæg på legalbanter.co.uk om en episode i England
Update.dk om at fotografere i det offentlige rum