Makrofotografering er den perfekte indesyssel, når regnen står ned (eller vandret alt efter vindhastigheden). Faktisk kan makrofotografering også foregå udenfor, men så kræver det som minimum vindstille (svært i dette land), eller at man kun fotograferer ubevægelige motiver såsom stens struktur, barken på et (tykt) træ eller lignede. Hvorfor nu det? Jo, makrofotografering handler om at tager billeder af noget, der er meget småt. Disse små ting skal ikke bevæge sig meget før billedet ser ud som om, man har haft rystesyge, da man tog det.
Fra Landbohøjskolens have. Blæsevejr gjorde
det til en svær opgave at tage skarpe billeder,
men dette lykkedes da meget godt.
det til en svær opgave at tage skarpe billeder,
men dette lykkedes da meget godt.
Det gør også, at en uundværlig ting, når man makrofotograferer, er en solid trefod, som ikke bare rykker rundt for et godt ord. En anden rigtig god ting er en linse specielt beregnet til makro. Sådan en linse har en fast brændvidde (altså ikke zoom), den kan fokusere på noget, der er meget tæt på (under 30 cm) og den har et lavt blændetal (f<3).>
Når man makrofotograferer kan det være svært at se, om motivet nu er skarpt. Samtidig har autofokusen svært ved at fokusere lige præcis der, hvor man ønsker det; specielt et problem, når man har et lille blændetal. Man er nødt til at prøve sig lidt frem og evt. bruge den manuelle fokus.
Med hensyn til lyset, skal man stadig tænke sig om, men man behøver ikke en blitz, når man bruger trefod, da det er ligegyldigt om lukkehastigheden er 1/1000 s eller 1 s, billedet bliver skarpt alligevel. Derimod skal man være opmærksom på den almindelige belysning på motivet. Hvis der kun er lys på den ene side af motivet, eller hvis der er dybe skygger, kan det hjælpe lidt at bruge reflektorer, og dem kan man lave selv, så længe det er i lille størrelse og til indebrug. Et almindeligt hvidt stykke karton virker som en diffus reflektor, et farvet stykke giver et tilsvarende farvet skær og et stykke alufolie virker som en hårdere reflektor. Man kan også dække lyskilden med tyndt farvet papir eller plastfolie, så man får lys i andre farver end gult og hvidt. Det kan give en spændende effekt.
En anden god (og billig) gør-det-selv-løsning er at købe karton i forskellige farver og bruge det til baggrund. Derved får man lige præcis den rette baggrundsfarve, der kan fremhæve motivet i stedet for billeder af ens bordplade eller kedelige væg.
billede "Dette er ikke en pibe"?
Ellers er det "bare" at finde egnede motiver, og de er alle vegne. Selv hverdagsting som clips, skakbrikker, blomster og diverse dimser kan komme til ære og værdighed. Billederne kan næsten få et helt abstrakt præg, hvis man er lidt kreativ. Og så skal man tage billeder, mange billeder af hvert motiv, gerne med forskelligt lys fra forskellige sider, forskellige vinkler, ændret hvidbalance og forskellige blændetal.
Wikipedia om makrofotografering
Jeg har i øvrigt lagt lidt billeder ind på Google Earth og lavet et nyt album på Picasaweb med makrofotografier. Det album skal jeg dog arbejde en del med, da mange af billederne ikke helt lever op til mit kritiske øje :-)
Wikipedia om makrofotografering
Jeg har i øvrigt lagt lidt billeder ind på Google Earth og lavet et nyt album på Picasaweb med makrofotografier. Det album skal jeg dog arbejde en del med, da mange af billederne ikke helt lever op til mit kritiske øje :-)
Ja, det smagte også godt:-) Vores kok havde gjort et pænt stykke arbejde
ReplyDelete