Jeg, en kylling

Typisk Pariser-scene

De sidste indlæg, jeg har haft og specielt de kommentarer, de har affødt, har kredset om street photography, dvs. det at tage billeder af hverdagen omkring én på offentlige steder. Sagt med det samme; det er ikke en disciplin, jeg har gjort meget i, primært pga. en hvis blufærdighed fra min side. Jeg føler, at jeg kommer meget tættere på folk, jeg ikke kender, end jeg bryder mig om. Det er lidt en grænse at træde over, også fordi jeg kommer til at tænke på, hvordan "ofrenes" reaktion vil være, hvis de opdager, at de bliver foreviget. Måske er det bare noget, jeg kommer over med tiden, når jeg har kastet mig mere ud i det. Det kræver under alle omstændigheder en del mere frækhed, end jeg har i mig endnu.

Berlinerne har større parkeringsproblemer end københavnerne.
Er dette street photography, et billede af et kunstværk
eller er det arkitekturen i baggrunden, der er vigtigst?

Mine discipliner hælder mere i retning af "døde" ting (eller i hvert fald umælende ting); arkitektur, kunst, naturen. Disse discipliner kræver ikke så meget frækhed, men derimod tålmodighed, grundighed og forberedelse. Det er noget, der ligger tættere op af mit temperament end at gå tæt på folk på gaden.

Le Petit Palais i Paris er mere min boldgade

Jeg står gerne op længe før solen, bevæger mig ud et sted, hvor jeg på forhånd har sikret mig, at jeg kan fange solopgangen i al sin pragt og venter en times tid for at tage et enkelt godt billede af farvespillet. Af og til kommer jeg hjem uden at have fået andet end en masse frisk luft, men det er vel heller ikke så ringe endda. Andre gange har jeg fået taget en masse billeder, hvor det største problem er at vælge, hvilke der skal bruges. Dét synes jeg er udfordrende, men også afstressende, for jeg kan gøre tingene i mit eget tempo.

Jeg skulle meget tidligt op for at fange dette motiv

Dette er taget på et mere menneskeligt tidspunkt

Og det afstressende er netop det, jeg sætter så stor pris på, når det gælder fotografering. Jeg kommer ud, lægger hverdagen bag mig, tænker kun på nuet og det næste billede i stedet for arbejdets stress og jag.

Storken i Københavns Zoo fodres med kyllinger.
Det krævede lidt tålmodighed at få foreviget

Løveungen er vild med sin røde bold

Efter sådan en dag, hvor jeg har været på farten hele dagen og taget nogle hundrede billeder, er jeg klar igen til hverdagens udfordringer. Mange mennesker synes ikke, de har tiden til at gøre den slags, og til dem vil jeg bare sige: "Tag dig tid". Det er vigtigt, at man, om jeg så må sige, får sjælen med sig, hvis det hele ikke skal gå op i arbejde og familie. Find en hobby, der bringer dig væk hjemmefra og dyrk den jævnligt. Ikke kun for at komme væk, men lige så meget for at udfordre dig selv inden for andre områder, end det du beskæftiger dig med til hverdag. Det er kun gavnligt for sjælen.

Kunstværk fra Museé D'Orsay i Paris

Jeg ved, at jeg vil fortsætte med fotograferingen og prøve at udfordre mig selv endnu mere, måske oven i købet med lidt street photography?!

Gadesælger a la Paris. Ja, jeg skal nok få taget
mod til mig og taget flere billeder som dette:-)