Som det nok fremgår af mine tidligere indlæg, er jeg ikke altid vild med det danske vejr. Denne årstid indbyder til indesysler, men når man nu trænger sådan til at fotografere...Makrofoto er en mulighed. Der behøver man ikke engang at forlade stuen, så der er ikke langt til billig kaffe.
En helt anden mulighed er at benytte sig af byens museer. Her kan man stadig fotografere på mange af dem, så længe man overholder de lokale regler. Oftest er det noget med ikke at bruge blitz eller stativ, eller der kan være særlige udstillinger, hvor man skal pakke kameraet væk. Gå ind på hjemmesiden og se det på forhånd, så kan du passende også se, om de tilfældigvis skulle have en gratis dag (de gratis glæder er vel ikke at foragte).
Selv har jeg med stor fornøjelse besøgt Glyptoteket og Thorvaldsens Museum. Begge steder er meget liberale mht. fotografering, fx kan man blitze løs, så længe det ikke er i malerisamlingerne. Og så er statuer bare gode til at øve sin portrætfotografering på. Tænk, et "offer", der ikke bevæger sig, ikke beklager sig og har en engels tålmodighed:-). Guf for den vordende fotograf.
Man skal prøve lidt anderledes vinkler og udsnit.
Her brokker statuen på Glyptoteket sig ikke
over at få linsen stukket helt op i næsen:-)
Her brokker statuen på Glyptoteket sig ikke
over at få linsen stukket helt op i næsen:-)
Statens museum for Kunst er også oplagt, hvis man er til det lidt mere abstrakte og moderne, men det museum er stadig på min "to-do"-liste. Også Nationalmuseet er en mulighed sammen med et hav af andre museer og udstillingslokaler i København og omegn. Det er bare at komme derud.
Man har muligheden for at eksperimentere
med lyset på museet. Øverst Thorvaldsens
rytterstatue med blitz, nederst med naturligt
lys. Smag og behag afgør, hvad man synes bedst om.
Personligt synes jeg, at det er det øverste, der har mest power.
med lyset på museet. Øverst Thorvaldsens
rytterstatue med blitz, nederst med naturligt
lys. Smag og behag afgør, hvad man synes bedst om.
Personligt synes jeg, at det er det øverste, der har mest power.
Et par tips: Kom lige efter åbningstid, for så er der ikke mange gæster. Sørg for på forhånd at vælge, hvilken linse du vil bruge, og om du får brug for den store blitz. Mange steder skal man nemlig lægge sin taske i et skab, og man kan spare megen renden frem og tilbage, hvis man har styr på sine stumper på forhånd. Som hovedregel har jeg en zoomlinse på kameraet og blitzen i lommen, men ind i mellem skal man udfordre sig selv, så jeg har også været Glyptoteket rundt med en makrolinse med en fast brændvidde (105mm). Der var jeg nødt til at bevæge mig i forhold til motivet i stedet for bare at zoome. Det tvang mig til at tænke mere over min komposition end normalt. Og billederne blev bestemt ikke ringere af den grund.
Husk at kigge op. Nogle motiver, som loftet
her fra Thorvaldsens Museum,
tigger om at blive fotograferet.
her fra Thorvaldsens Museum,
tigger om at blive fotograferet.
Hvis du ikke bruger blitz, skal du være opmærksom på lukkehastigheden. Alt langsommere end 1/60 s bliver rystet, så man kan være nødt til at bruge en fuldt åben blænde (lille f-tal og ringe dybdeskarphed) eller stille ISO-værdien højere end 100 (med deraf følgende støj på billedet). Med mindre man er så heldig at have et kamera eller en linse med vibrationsdæmpning, for så kan man godt gå lidt længere ned. Desuden kan den kunstige belysning af og til snyde den automatiske hvidbalance, så billederne får et blåt eller gult skær.
Som med så mange andre situationer, kan det både være en fordel og en ulempe, hvis der er mange andre gæster. Gæsterne kan være med til at give liv på billederne, men de kan også gøre det svært at få lige præcis det rigtige billede fra den rigtige vinkel. Man kan godt få lov til at vente længe, inden "skudfeltet" er frit for hr. og fru Olsen!
Siderummene på Thorvaldsens Museum
var også et oplagt motiv, men krævede,
at der ikke var mange andre gæster.
var også et oplagt motiv, men krævede,
at der ikke var mange andre gæster.
Er man løbet tør for ideer, kan man også på mange af museerne få ideer og inspiration til sine fremtidige projekter. Der findes løbende fotoudstillinger på de københavnske museer fx på Arken (hvor man alligevel ikke må fotografere) eller i Politikens udstillingshal Pressen, hvor World Press Photo-udstillingen lige har været på besøg.
Så blæs på vejret, gå på museum i din by, fotografér og lær måske lidt nyt samtidig.
Den modsatte udfordring er at fotografere børn... Her er der bestemt ikke tale om motiver, der står stille, er tålmodig, ikke blander sig. På den anden side så kan man også være heldig at få nogle gode situationer - især hvis man har motor på kameraet og lige kan fange det rette glimt.
ReplyDeleteEt lille tip - hvis du ikke allerede har et ministativ til dit kamera, så kan det være en god investering. Fylder intet og kan tages med i lommen.
PS: Og så er der gratis adgang til Nationalmuseet.
ReplyDeleteEnig mht. børn. Specielt har de en tendens til at stille sig op og se meget unaturlige ud, når de ser kameraet :-( Med en lang linse og en hurtig finger på udløseren kan man dog fange dem i det rigtige øjeblik. Det kan dog hurtigt fylde kortet op og dræne batteriet. Jeg har et ministativ, men det skal være beregnet til en del vægt, da dslr plus linse ofte runder 1½ kg.
ReplyDeleteHvilket kamera har du? Jeg låner p.t. et Canon 1000 D som er ret godt. Og har lige taget et par billeder med et Nikon 300D - som heller ikke er ringe.
ReplyDeleteMit kamera er et Nikon D80. Det har et par år på bagen, men er stadig fremragende for entusiasten (og så er det billigt nu). Se mere på mit indlæg http://crleth.blogspot.com/2008/11/udstyr.html.
ReplyDeleteMit næste kamera kunne godt blive et Nikon D300, det har fået gode anmeldelser, specielt hvad angår manglende støj på billedet selv ved en høj ISO-værdi. Jeg har efterhånden en del linser til Nikon, så det er lidt svært (eller rettere bekosteligt) at skifte over til Canon, selvom de også kan finde ud af at lave kameraer.