Damplokomotiv på Hovedbanegården. Museumstoget er ankommet.
Det skal selvfølgelig være i s/h
for at bibeholde stemningen:-)
Det sædvanlige decembervejr fik mig her til morgen til at planlægge en tur til Statens Museum for Kunst for at få lidt afløb for min "aftrækkerkløe". Men jeg måtte sande, at selv de bedst lagte planer..., for hvad skuede mit øje på vej forbi Sydhavn St.; DSB's museumstog. Fluks af på Hovedbanegården og ganske rigtigt, 15 minutter senere trillede et styks damplokomotiv ind på stationen medbringende en stribe gamle togvogne.
I røg og damp på perronen.Man føler sig næsten hensat til 30'erne
Mere røg og damp, nu i farverDet kunne jeg selvfølgelig ikke stå for, og jeg var ikke den eneste, der i en fart fandt kameraet frem. Det vrimlede med fotograferende folk, samtidig med at toget skulle fyldes med børnefamilier i stor stil.
Så er vi klar til afgang
Gud ved, hvad miljøministeren siger til det her?Efter det nostalgitrip kunne jeg lige så godt fortsætte med en stille gåtur med kameraet ned forbi Glyptoteket, ind i Rådhushaven og over Rådhuspladsen. Jeg har selvfølgelig taget mange billeder her før, men når man vender tilbage til det samme sted mange gange, ser man nye detaljer og anderledes situationer.
Sædemand ved Glyptoteket
Brøleabe i Rådhushaven, eller er det et medlem af Borgerrepræsentationen?
Man kan komme i tvivl...
En tigger, der nærmest slæbte sig over pladsen på sine krykker, sprang i øjnene. Mon ikke han ville kunne løbe en op, hvis man snuppede krykkerne fra ham? Det tror jeg, men jeg kan da ikke vide mig helt sikker. Senere så jeg en klon længere nede ad Strøget, hvor jeg også stødte ind i en flok af de sædvanlige rumænere i gang med deres taskenspilleri og deres optræk til lommetyveri. Dem fotograferede jeg nu ikke, for de plejer mildest talt at være kamerasky; de går ikke af vejen for at tage fat i folk, når de føler sig provokeret, og jeg er lidt øm om mit kamera:-)
Med krykken var han ikke hurtig, men det virkede overdrevent og påtaget.
Bemærk at han hele tiden havde
godt styr på koppen med penge.
En anden ting jeg faldt over på Rådhuspladsen, var de mange tomme bænke med påskriften Vi KBH'R' taler sammen. Hmm, ikke i dag tilsyneladende. Egentligt et meget godt billede på, hvordan livet i en storby kan være.
Tom samtalebænk
3 samtalebænke - tomme
De taler i det mindste sammen,altså faren og datteren, ikke KBH'erne
Er det bedst i farver eller s/h? Tjah...Så det blev ikke billeder fra et museum, det kom til at handle om denne gang, men museet skal nok blive liggende til en anden god gang.
Bænkene er vist et forsøg på at få folk til at tale mere sammen, men enten virker de ikke, eller også var det bare for råkoldt i dag:-)Jeg skal have arbejdet mere med det sort/hvide, så jeg måske allerede når jeg tager billedet sørger for, at det egner sig til det. Det kræver lidt træning.
ReplyDeleteJa, der er god grund til at lukke sig inde i en glasklokke med alle de weirdoes i storbyen - selv bruger jeg iPod:-) Jeg har efterhånden lært at være selektiv uforskammet; almindelige og ordentlige mennesker, der møder mig med høflighed og oprigtige smil, skal stadig behandles høfligt og pænt, men gadesælgere, tiggere og plattenslagere kan godt få knubbede ord med på vejen, hvis de ikke lader mig være i fred. Specielt har jeg set mig gal på sælgere af holdninger, underskrifter og avisabonnementer, herunder Unicef, Amnesty International og Green Peace. De er blevet ekstremt aggressive og pågående, og de skal ikke regne med opadvendte mundvige fra min side:-( Og jeg får ikke dårlig samvittighed over det...
ReplyDeleteEnig, men det er nok nødvendigt at skabe lidt distance til folk, man ikke kender, når man er omgivet af folk hele tiden. Ellers ender det med at man bliver Corcodile Dundee i New York:-) Måske ikke det værste at være, men lidt anstrengende i længden for ansigtsmusklerne.
ReplyDeleteiPod er noget skidt - især fordi det giver en klokke som folk kan gemme sig bagved. Det ses tydligt i New York hvor det er helt overdrevent hvor meget folk "gemmer" sig.
ReplyDeletePå den anden side, så er der også mange steder hvor det ikke er noget problem at komme i snak med folk. Og hvor der ikke er behov for samtalebænke. Jeg synes at det er sjovt at se, hvordan danskere gerne hjælper turister på gaden i København med at finde vej - men aldrig spørger en dansker om det samme.
Tjah, jeg er nok ikke til mange mennesker på en gang, når det kommer til stykket. Og selvfølgelig hjælper man da folk, der spørger om vej. Det oplever jeg nu tit med danskere også, faktisk oftere end turister. Men ja, det er da trist, at man ikke er mere åben i byerne. På den anden side kan jeg nu også undvære den korsbækske attitude i mindre byer, hvor alle ved (eller tror, de ved) alt om alle.
ReplyDeleteTja, jeg undrer mig tit over det paradoks at danskere ikke taler med hinanden hjemme i Danmark, når de f.eks. kører i S-tog eller bus. Møder de til gengæld en dansker når de er ude at rejse, så er der straks masser at tale om... Derudover finder man næsten altid ud af at man har fælles bekendtskaber. Tal lige omkring Korsbæk igen :-)
ReplyDeleteEn lille ting som jeg selv bemærker tit når jeg kommer hjem fra udlandet - især USA. Der mangler den lille anerkendelsen af at her er et andet menneske eller en kunde. Når man løber omkring i parkerne i US, så nikker/hilser næsten alle på alle - også selvom det kun er med kort øjenkontakt. Hvis du hilser på nogen omkring søerne i København, så kigger de på dig som du ville dem noget ondt eller i det mindste meget overrasket. Hvorfor kan man ikke det i Danmark?
Det er rigtigt, at vi i København helst ikke hilser på fremmede, med mindre det er fx hundeluftere, vi møder hver dag på vores vej eller i vores kvarter. Vi ser væk, hvis vi møder øjnene på nogen i toget eller bussen, og vi passer i det hele taget os selv. Hilser man på folk eller uopfordret indleder samtaler med fremmede, bliver man anset for at være lettere gal. Det er lidt anderledes på landet og i mindre byer, her skal man hilse på alt og alle, ellers opfattes det som uhøfligt. Den kølige afstandtagen til folk, vi ikke kender er vist meget dansk, for kommer man i andre lande, er det ikke noget problem. Hvorfor vi er sådan, og hvordan det kan ændres, skal jeg ikke gøre mig klog på, bare konstatere at sådan er det.
ReplyDeleteI øvrigt fortsætter dette interessante emne på Astas blog: http://asta2143.blogspot.com/
ReplyDelete