Saturday, November 22, 2008

Udstyr

Fotografering kan klares med et lille kompakt kamera til en billig penge, men hvis man gerne vil bruge det til andet og mere end bare at tage feriebilleder og daglige minder, kan det være et rent udstyrsstykke og en noget dyr hobby. De digitale spejlreflekskameraer (dslr) er kommet ned i en pris, hvor også almindelige mennesker kan være med, og alligevel løber det op, for man kan jo ikke nøjes med en enkelt linse. Desuden kræver det en hel del øvelse at udnytte dslr-kameraets muligheder og funktioner. Til gengæld er det så også en ekstra tilfredsstillelse, når det så lykkes at tage et wauw-billede.

Graffiti-billedet er taget på Sojakagen i København

De fleste af mine billeder på mine billedsider er taget med mit første (og eneste) dslr; et Nikon D80. Kameraet er faldet voldsomt i pris på det seneste, da alle firmaerne nærmest spytter nyere, og bedre, modeller ud i øjeblikket. Kameraet er trods sin alder stadig et særdeles godt apparat og forholdsvis nemt at betjene. Med en fuld opladning og uden flash og hjælpelys,klarer batteriet snildt 1000 billeder, hvilket er ganske imponerende. Det er bestemt et køb, jeg ikke har fortrudt.

Det er dog ikke for folk, der er bange for at bære rundt på noget, da det både vejer og fylder en del. Med en stor linse på kamerahuset kommer man nemt op på 1,5 kg og ens hænder skal også have en hvis størrelse for at kunne betjene kammeraet gnidningsfrit.

Svanemølleværket en solskinsdag

Linser har jeg investeret en del i. Jeg fik en ganske udmærket 18-135 mm Nikkor (Nikons mærke) zoom-linse med kameraet, og så har jeg købt fire andre linser:

En 18 - 250 mm Tamron-linse, der er min foretrukne. Det er en udmærket og let allround linse, der både kan bruges som vidvinkel og som zoom-linse. Den har ikke den store forvrængning og tager glimrende billeder til prisen. Man skal dog som altid med zoomlinser huske, at tager man billeder i den lange ende, skal man have en hurtigere lukketid for ikke at få rystede billeder. En tommelfingerregel siger, at lukketiden skal være ca. 1/fokuslængden., dvs. ved 250 mm skal lukketiden være 1/250 s eller hurtigere. Jeg fik i øvrigt linsen til spotpris hos Platan Foto. Det var muligvis en fejl, for et par dage senere satte de prisen op med 50 %.

En 18 - 200 mm Nikkor-linse med VR (vibrationsdæmpning). Jeg bruger den ikke så meget, da autofokusen kun virker i meget lys. Ellers en glimrende linse.

Så tæt på en isbjørn kommer man kun med en god
zoomlinse, her med min 70-300 mm på 300 mm

En 70 - 300 Nikkor-linse med VR. Rigtig god linse, når man fx tager billeder på afstand af dyr, og vibrationsdæmpningen gør, at man kan tage skarpe billeder ved 300 mm med en lukketid på 1/50 s. Ganske imponerende.

En 105 mm Nikkor Micro-linse med VR. Makrolinse til de små detaljer. Rigtig god linse med et lille blændetal (2.8). Perfekt til makro-fotografering, hvis man gerne vil have lidt afstand. Vibrationsdæmpningen giver skarpe billeder håndholdt selv ved lange lukketider. Eneste minus ved VR; det tapper batteriet 3 - 4 gange hurtigere end normalt.

Ringsted Kirke taget med pol-filter.
Bemærk hvor stærke farverne bliver.

Til linserne har jeg en række filtre, hvoraf det cirkulære pol-filter er klart det vigtigste. Pol-filtret virker på samme måde, som et par Polaroid-solbriller. Det fjerner eller dæmper reflekser i vand og glas, og forstærker bevoksningens og himlens farve. Man kan skrue på det for at forstærke effekten, så himlen næsten bliver sort, hvilket kan være en interessant effekt, men det skal bruges med måde.

Søløverne i Københavns Zoo forstår at slappe af

D80 har indbygget flash, hvilket er godt til almindeligt brug, men hvis man skal være lidt mere kreativ, eller hvis man skal oplyse et større rum, er en ekstern flash nødvendig. Jeg har to; en lille Speedlight SB-400 og en stor (og tung) Speedlight SB-800, begge fra Nikon. SB-400 er handy nok til rejser, mens SB-800 er perfekt til det krævende og kreative arbejde. Med den sidstnævnte har man mange muligheder, herunder trådløs fjernstyring fra kameraet, så man fx kan få lys ind fra siden.

Jeg har to stativer; en monopod og et traditionelt trebenet. Begge er forholdsvis billige og nok ikke verdens bedste, men de er lette nok til at slæbe rundt på uden at få ødelagt ryggen.

Gefionspringvandet i s/h. Svært at tage
et ordentlig billede med alle de turister :-)

Nu vi er ved det med at slæbe; en ordentlig taske er uundværlig. Jeg har to, jeg bruger meget. Den ene er en LowePro Slingshot 200. Det er en let taske med én rem, hvor man hurtigt kan komme til sit kamera. En rigtig god taske til turen rundt i byen, hvor motivet pludselig dukker op. Der er plads til kameraet plus et par linser og lidt småting, men ikke til meget andet, så skal man have mad og drikke med eller bare regntøj, så er den for lille. Til de lidt længere ture har jeg en LowePro Orion, hvor der er plads til en del mere, men til gengæld er det lidt besværligt at komme til sine linser m.m.

Billedet er taget på Malta for 3 år siden,
og det er mit mest populære billede på

Google Earth i øjeblikket. Hvorfor det pludselig

er blevet så populært, står hen i det uvisse.


Som det kan ses, har jeg efterhånden erhvervet mig en del udstyr, men der skal nok med tiden komme mere til. Dog skal man huske, at det skal slæbes med, når man skal på "jagt", så jeg må ofte begrænse mig til det, jeg regner med at få brug for undervejs. Det er altså vigtigt, at man, før man tager afsted, har lagt en plan, så man ikke lige pludselig står og mangler noget.

Man skal også huske, at selv det bedste udstyr ikke hjælper, hvis man ikke kan bruge det rigtigt. Gør derfor dig selv en tjeneste og lær funktionerne (og hvor de sidder; en helt klar fordel, hvis du ofte tager billeder ved dårligt lys). Find ud af hvilke fordele og hvilke ulemper, der er ved det forskellige isenkram, så du kan udnytte det optimalt.