Anthon Berg reklame

Jeg faldt lige over denne flotte reklame fra Anthon Berg. Se den i fuld version på http://www.plan8.se/movie.php?ID=271. Absolut et orgie i farver og stil. Smukt.

For mere af den slags er et besøg på bloggen Rice Candy tiden værd.

Redigering eller ej?

Photoshop har ændret verden; det er nu muligt at tage et billede og efterfølgende ændre det til noget, der intet har med virkeligheden at gøre. Er det fotografering?

Jeg har en filosofi omkring det at fotografere; det skal helst blive så rigtigt som muligt, når jeg trykker på knappen. Jeg vil så tæt på den virkelighed, mine øjne ser, når jeg tager billedet, som jeg kan komme. Når jeg kommer hjem med billederne, vil jeg ikke sidde i timevis og fedte rundt med Photoshop.

Jeg kan undtagelsesvis ændre en smule på farvemætningen, beskære det lidt, ændre kontrast- og lysforhold eller (som det mest radikale) konvertere det til sort/hvidt. Mit slutresultat skal være et "wauw" fra betragteren, ikke et "Hvilket program har han brugt for at lave det?" Ellers bruger jeg primært Photoshop Elements til at lave rammer rundt om mine bedste billeder, så de fremstår som plakater.

Det oprindelige billede er af en
statue på Ponte Sant'Angelo i Rom

Billedet er blevet beskåret, konverteret
til sort/hvid, farverne er inverteret
og der er lavet en ramme om. Er det
stadig et fotografi eller er det kunst(igt)?

HDR-fotografering er ikke mig. Jeg synes det ser kunstigt ud, og efterbehandlingstiden er alt for lang. Det er ellers det helt store dyr i åbenbaringen blandt fotografer, men jeg er altså ikke vild med det. For at tage et HDR-billede skal man have en stribe billeder af nøjagtig det samme motiv med forskellig eksponering, gerne 9 - 10 stykker.

HDR-billede af Trencin, Slovakiet.
Hentet fra Wikipedia

Så sætter man sig foran computeren og kombinere de mange billeder med det bedste fra hvert billede, så alle nuancerne kommer frem både i de lyse områder og i skyggerne. Derved kommer man i teorien tættere på det, øjet ser. Desværre bliver det ofte gjort ekstremt, så det netop ikke virker som virkeligheden, men som et computergenereret billede.

HDR-billede af New York City. Hentet fra Wikipedia

Lidt på samme måde har jeg det med andre kraftige redigeringer/ændringer. Jo længere man bevæger sig væk fra det, man så, da man stod foran motivet, jo længere bevæger man sig væk fra fotograferingen og hen mod noget kunstigt (nogen vil kalde det kunst, men det afhænger af øjnene, der ser). Det har selvfølgelig sin berettigelse, men lad være med at kalde det fotografering, når den største del af arbejdet har foregået bag en computerskærm. Kald det billedbehandling i stedet. Eller kunst.

Google Earth - Verden set fra oven

Når man mener, man har taget en masse gode billeder, er der vel ikke noget bedre end at dele dem med andre. Som det fremgår af mit velkomstindlæg, har jeg valgt flere forskellige steder at offentliggøre mine billeder på Internettet. Et af dem er på Google Earth.

Frilandsmuseet i Brede. Masser af gode motiver på en sommerdag.

For de uindviede må jeg hellere forklare, at Google Earth er et program, der giver dig mulighed for at "flyve" henover hele Jorden og se den fra oven ved hjælp af en masse satelit-billeder. Programmet er gratis og downloades fra Google Earths hjemmeside. For at give billederne mere indhold, samarbejder Google med en lang række firmaer, der lægger data ud på billederne, så man fx kan se, hvor hoteller, restauranter, stationer m.m. ligger.

Fra en kanal nær Birmingham.

Et af firmaerne er Panoramio, der lader brugerne lægge billeder ud der, hvor de er taget; de bliver med et modeord geotagged. Almindelige brugere af Google Earth kan så se dine billeder (og alle mulige andres), når de fx vil se Eiffeltårnet fra oven. Med over en million brugere og 16-17 millioner billeder er Panoramio ganske store, og nogle steder på Google Earth er da også blevet dækket af fotos. Prøv selv at bemærke det ved førnævnte større franske turistattraktion.

Herkulespavillionen i Kongens Have er
ikke særligt fotograferet, så mit billede skiller sig ud.

Alle kan blive bruger på Panoramio. Det kræver bare en tilmelding og en emailadresse og så er man klar. Man får som bruger 2 GB plads til sine billeder at boltre sig på, så hvis man bruger lav opløsning (640x480), er der plads til flere tusinde billeder. Selv er jeg oppe på 600 - 700 billeder.

Billedet af den københavnske opera kan findes
ved Kvæsthusgraven og ikke oven i Operaen

Når man uploader sine billeder laver man titler, etiketter og lægger dem ind geografisk. Med hensyn til, hvor de præcist skal lægges ind, er hovedreglen der, hvor de er taget, og ikke der hvor motivet ligger.

Statuen på Rådhuspladsen i København
drukner lidt i alle de andre motiver,
så jeg har p.t. (næsten) det eneste billede på Google Earth.

Man kan lægge alle billeder ind, men Panoramio screener dem for at sikre sig, at deres regler overholdes. De godkendte billeder ender på Google Earth, de ikke-godkendte for lov til at blive i ens bibliotek og kan ses direkte fra Panoramio. Ikke godkendte billeder indeholder:

• Mennesker, der posserer, portrætter eller personer som hovedobjekt. Undtagelse: billeder, hvor mennesker er en uundgåelig del af stedet
• Bil, fly eller enhver maskine som hovedobjekt. Samme undtagelse som ovenfor.
• Kæledyr eller dyr som hovedobjekt. Undtagelse: dyr i deres naturlige omgivelser, der viser baggrund
• Blomster og detaljer af planter. Undtaget: skove, store træer og billeder, der viser baggrunden.
• Nærbilleder: detaljer, inskreptioner, tegn...
• Undervands- eller luftfotos magen til billeder fra Google Maps
• Begivenheder: udstillinger, koncerter, parader...
• Interiør: alt under tag er normalt ikke accepteret. Undtagelse: billeder med et bredt perspektiv inden for kirker, moskéer, jernbanestationer...
• Tekst: stor bemærkning om copyright eller reklametekst / URL. Undtagelse: meget små og dikrete copyrightbemærkninger er i orden så længe du er forfatter.
• Rammer: kun meget tynde og simple rammer accepteres.
• For små billeder under 500 pixels i højde og bredde udvælges ikke. For eksempel er 640x240 og 800x600 OK for Google Earth men 480x240 er ikke OK
• Billeder af dårlig kvalitet, meget sløret, mindre end 100 KB i størrelse, for mørk..
• Ikke rigtige fotos; malerier, logoer, digitale billeder, collager...
• Billeder taget inde fra en bil.
• 3D-billeder

Kirken i Mgarr (udtales Imjar) på Malta.
Stor kirke - lille by

Trods reglerne er der dels en del billeder, der ikke overholder reglerne, der slipper ind, og dels andre, der afvises, selvom de overholder reglerne. Man kan klage, men systemet er bestemt ikke fejlfrit.

Godkendt - Kongelundsfortet

Ikke godkendt - Fra det sydlige Amager.
Mon fårene var for lette at genkende?

Når billederne er godkendt (normalt inden for et par uger), bliver de lagt ind på Google Earth ved næste opdatering, der normalt er ca. en gang om måneden. Så vil de optræde som små grå firkanter på Google Earth, når man zoomer ind på stedet. Når man trykker på firkanten, popper billedet op. Det kræver dog, at man har indstillet Google Earth rigtigt: Gå ind i panelet til venstre under Lag, sørg for at fluebenet ved Geografisk web er sat til, og alle billederne vises nu.

Vor Frue Kirke, København.
Ikke godkendt trods reglerne.

Denne detalje fra St. Eustache
i Paris blev godkendt!?!

I starten skal man zoome meget tæt på, for at se billedet, da zoomniveauet afhænger af, hvor mange gange billedet er blevet vist. Jo mere populært billedet er, jo mindre skal man zoome ind på det. Det er nemlig en rigtig smart ting ved Panoramio; det tælles, hvor mange gange billedet bliver vist, så man kan se, hvilke af ens billeder, der er populære, og hvilke, der ikke har det store publikum.

Prøv at finde dette billede af Eiffeltårnet
på Google Earth. Der er nok et par tusind
andre billeder i området, så det skal
være spektakulært for at få mange hits.

Som en hjælp til de brugere, der godt vil holde lidt øje med deres billeder, kan man downloade et lille program kaldet PhotoTrack. Det er udviklet af en anden bruger (Ryan Calhoun), og det holder styr på, hvilke billeder, der har fået flest hits i alt og siden sidste gang, man kørte programmet.

Udsigt fra Fort Cambelle på Malta.
Endnu et ikke-godkendt billede. Måske
kan man genkende manden på billedet
- jeg tvivler dog.

En anden ting ved Panoramio er, at man kan abonnere på ens favoritfotografer. Så får man en mail, når de udgiver nye billeder. Man kan også som bruger kommentere andres billeder.

Som jeg nævnte i mit velkomstindlæg, kan man downloade en Panoramio-brugers klm-fil og åbne den i Google Earth. Så vil alle brugerens billeder vise sig på rette sted. Hvis der er mange billeder på samme sted, er det dog kun de nyeste, man kan se.

Alt i alt er Panoramio en udmærket måde at udgive ens billeder på, sålænge de viser noget geografisk. Ideen med, at alle folk, der bruger Google Earth, kan se ens billeder, er da ret sjov.

Panoramios hjemmeside: www.panoramio.com
Min Panoramio-side: www.panoramio.com/user/1043452
Google Earth: www.earth.google.com

Udstyr

Fotografering kan klares med et lille kompakt kamera til en billig penge, men hvis man gerne vil bruge det til andet og mere end bare at tage feriebilleder og daglige minder, kan det være et rent udstyrsstykke og en noget dyr hobby. De digitale spejlreflekskameraer (dslr) er kommet ned i en pris, hvor også almindelige mennesker kan være med, og alligevel løber det op, for man kan jo ikke nøjes med en enkelt linse. Desuden kræver det en hel del øvelse at udnytte dslr-kameraets muligheder og funktioner. Til gengæld er det så også en ekstra tilfredsstillelse, når det så lykkes at tage et wauw-billede.

Graffiti-billedet er taget på Sojakagen i København

De fleste af mine billeder på mine billedsider er taget med mit første (og eneste) dslr; et Nikon D80. Kameraet er faldet voldsomt i pris på det seneste, da alle firmaerne nærmest spytter nyere, og bedre, modeller ud i øjeblikket. Kameraet er trods sin alder stadig et særdeles godt apparat og forholdsvis nemt at betjene. Med en fuld opladning og uden flash og hjælpelys,klarer batteriet snildt 1000 billeder, hvilket er ganske imponerende. Det er bestemt et køb, jeg ikke har fortrudt.

Det er dog ikke for folk, der er bange for at bære rundt på noget, da det både vejer og fylder en del. Med en stor linse på kamerahuset kommer man nemt op på 1,5 kg og ens hænder skal også have en hvis størrelse for at kunne betjene kammeraet gnidningsfrit.

Svanemølleværket en solskinsdag

Linser har jeg investeret en del i. Jeg fik en ganske udmærket 18-135 mm Nikkor (Nikons mærke) zoom-linse med kameraet, og så har jeg købt fire andre linser:

En 18 - 250 mm Tamron-linse, der er min foretrukne. Det er en udmærket og let allround linse, der både kan bruges som vidvinkel og som zoom-linse. Den har ikke den store forvrængning og tager glimrende billeder til prisen. Man skal dog som altid med zoomlinser huske, at tager man billeder i den lange ende, skal man have en hurtigere lukketid for ikke at få rystede billeder. En tommelfingerregel siger, at lukketiden skal være ca. 1/fokuslængden., dvs. ved 250 mm skal lukketiden være 1/250 s eller hurtigere. Jeg fik i øvrigt linsen til spotpris hos Platan Foto. Det var muligvis en fejl, for et par dage senere satte de prisen op med 50 %.

En 18 - 200 mm Nikkor-linse med VR (vibrationsdæmpning). Jeg bruger den ikke så meget, da autofokusen kun virker i meget lys. Ellers en glimrende linse.

Så tæt på en isbjørn kommer man kun med en god
zoomlinse, her med min 70-300 mm på 300 mm

En 70 - 300 Nikkor-linse med VR. Rigtig god linse, når man fx tager billeder på afstand af dyr, og vibrationsdæmpningen gør, at man kan tage skarpe billeder ved 300 mm med en lukketid på 1/50 s. Ganske imponerende.

En 105 mm Nikkor Micro-linse med VR. Makrolinse til de små detaljer. Rigtig god linse med et lille blændetal (2.8). Perfekt til makro-fotografering, hvis man gerne vil have lidt afstand. Vibrationsdæmpningen giver skarpe billeder håndholdt selv ved lange lukketider. Eneste minus ved VR; det tapper batteriet 3 - 4 gange hurtigere end normalt.

Ringsted Kirke taget med pol-filter.
Bemærk hvor stærke farverne bliver.

Til linserne har jeg en række filtre, hvoraf det cirkulære pol-filter er klart det vigtigste. Pol-filtret virker på samme måde, som et par Polaroid-solbriller. Det fjerner eller dæmper reflekser i vand og glas, og forstærker bevoksningens og himlens farve. Man kan skrue på det for at forstærke effekten, så himlen næsten bliver sort, hvilket kan være en interessant effekt, men det skal bruges med måde.

Søløverne i Københavns Zoo forstår at slappe af

D80 har indbygget flash, hvilket er godt til almindeligt brug, men hvis man skal være lidt mere kreativ, eller hvis man skal oplyse et større rum, er en ekstern flash nødvendig. Jeg har to; en lille Speedlight SB-400 og en stor (og tung) Speedlight SB-800, begge fra Nikon. SB-400 er handy nok til rejser, mens SB-800 er perfekt til det krævende og kreative arbejde. Med den sidstnævnte har man mange muligheder, herunder trådløs fjernstyring fra kameraet, så man fx kan få lys ind fra siden.

Jeg har to stativer; en monopod og et traditionelt trebenet. Begge er forholdsvis billige og nok ikke verdens bedste, men de er lette nok til at slæbe rundt på uden at få ødelagt ryggen.

Gefionspringvandet i s/h. Svært at tage
et ordentlig billede med alle de turister :-)

Nu vi er ved det med at slæbe; en ordentlig taske er uundværlig. Jeg har to, jeg bruger meget. Den ene er en LowePro Slingshot 200. Det er en let taske med én rem, hvor man hurtigt kan komme til sit kamera. En rigtig god taske til turen rundt i byen, hvor motivet pludselig dukker op. Der er plads til kameraet plus et par linser og lidt småting, men ikke til meget andet, så skal man have mad og drikke med eller bare regntøj, så er den for lille. Til de lidt længere ture har jeg en LowePro Orion, hvor der er plads til en del mere, men til gengæld er det lidt besværligt at komme til sine linser m.m.

Billedet er taget på Malta for 3 år siden,
og det er mit mest populære billede på
Google Earth i øjeblikket. Hvorfor det pludselig
er blevet så populært, står hen i det uvisse.

Som det kan ses, har jeg efterhånden erhvervet mig en del udstyr, men der skal nok med tiden komme mere til. Dog skal man huske, at det skal slæbes med, når man skal på "jagt", så jeg må ofte begrænse mig til det, jeg regner med at få brug for undervejs. Det er altså vigtigt, at man, før man tager afsted, har lagt en plan, så man ikke lige pludselig står og mangler noget.

Man skal også huske, at selv det bedste udstyr ikke hjælper, hvis man ikke kan bruge det rigtigt. Gør derfor dig selv en tjeneste og lær funktionerne (og hvor de sidder; en helt klar fordel, hvis du ofte tager billeder ved dårligt lys). Find ud af hvilke fordele og hvilke ulemper, der er ved det forskellige isenkram, så du kan udnytte det optimalt.

At skrive med lys 5

Så er jeg nået til sidste del af serien med gode råd til fotografen. Jeg er kommet med en masse tommelfingerregler, som man kan bruge til at forbedre sine billeder, men som jeg sagde i starten; overholder man alle regler, får man aldrig taget billeder. Afgør, når du tager billedet, hvilke regler, der virker bedst i den enkelte situation og hvilke, der er uvæsentlige, så du får det resultat, du ønsker.

Slotshaven ved Frederiksborg Slot i
væltet udgave. Det var lidt af et eksperiment

Regler er ind i mellem til for at brydes, og det gælder også inden for fotografering. De virkeligt gode billeder, dem man lægger særligt mærke til, og dem man husker bedst, er de billeder, der bryder reglerne og bringer noget nyt frem. Så tag gerne billeder, hvor horisontlinien er lige, men prøv også at tage et par skæve i ny og næ. Gør bevidst det modsatte af reglerne og se, om det ikke giver bonus. Leg med kameraet og med indstillingerne og prøv dig frem. De dårlige billeder kan du jo bare slette.

Statue på Solbjerg Parkkirkegård.
Standard billede...og kedeligt!

Ved at gå ind under og skyde skævt, liver
billedet op. Næsten, men ikke helt endnu.

Konverteringen til s/h var prikken over i'et

Husk først og fremmest at tage billederne for din egen skyld. Det kan godt være, at andre ikke altid er vilde med billederne, men hvis du er tilfreds med dem, er det det vigtigste. Smag og behag er som bekendt forskellig, også inden for fotograferingen. Prøv at udvikle din egen stil og dine egne specialer; nogle er til portrætter, andre til landskaber. Find din niche og bliv specialist på det. Når det så er blevet kedeligt, så find et nyt område, for der er nok at tage af.

Standardbillede fra Le Defense, Paris

Ved at fotografere detaljen får man et
helt andet (og næsten abstrakt) billede

Se på andres fotografier, lær af dem og lad dig inspirere af dem. Find ud af, hvad du synes er godt, og hvordan du måske hellere ville have gjort det. Sørg for at udfordre dig selv og find på projekter. Det kan være at fotografere på alle kirkegårde i området eller at få billeder af så mange hverdagssituationer som muligt.

Endnu et standardbillede,
her Charlottenlund Fortet (gab).

Detalje fra kanonerne

Efterhånden som man begynder at gå op i fotografering, begynder man automatisk at se verden på en ny måde. Jeg kan ikke længere gå hen ad gaden uden at tænke over, hvordan jeg ville fotografere en bestemt detalje. Jeg lægger mærke til mange flere ting nu end før: Lyset, farverne, situationerne, livet omkring mig. Hele tiden ser jeg muligheder for gode billeder og med jævne mellemrum fantastiske billeder. Jeg kan godt ærge mig, hvis jeg ikke har kameraet med, når jeg ser en mulighed, men jeg prøver hver gang at "lagre" billedet i hovedet, så jeg ved lejlighed kan tage billedet.

Selvom vi kun ser en detalje, kan vi godt
gætte os frem til resten af motivet

Det er det, der gør, at man bliver så grebet af denne hobby. Det kan nemt udvikle sig til nærmest at blive en livsstil, men det er der vel heller ikke noget galt i, så længe man ikke bliver helt fanatisk og glemmer resten af livet. Der er selvfølgelig en verden uden for søgeren, som man ikke må forsvinde fra.

Med andre ord; kom ud og fotografer, verden ligger åben og fuld af muligheder.

At skrive med lys 4

Her så 4. afsnit med nye råd.

Bevægelse

At få bevægelse ind i stillbilleder kræver en del. Det kan klares ved at have en lav lukkehastighed, så man kan få fartstriber på det, der bevæger sig. Det er fx særligt godt om aftenen, hvor man kan se lygterne som lysende striber i billedet. Man skal dog passe på, at lukkehastigheden ikke bliver så lav, at billederne bliver rystede. Her er et stativ eller støtte mod mur e.l. en god hjælp.

Billedet er taget bag Magasin. Bemærk hvordan

baglygterne giver striber og bevægelse i billedet

Detalje fra Gefion-springvandet.
Den lange lukketid får vandet til at danne striber.

Billedet er taget ved Kronborg og krævede en del timing,
da solen kom og forsvandt løbende samtidigt med bølgerne

Man kan også gå den anden vej og "fastfryse" det, der bevæger sig i luften. En god teknik ved vand, hvor man fanger dråberne i luften, eller hvor noget er i spring. Her ved beskueren, at tyngdekraften på et tidspunkt sætter ind, og at bevægelsen fortsætter. Fordelen er, at den høje lukkehastighed giver skarpe billeder, men teknikken virker særdeles dårligt på en bil; den virker bare som om, den er parkeret midt på vejen.

Springvandet ved Temple Debod, Madrid

En tredje mulighed er panorering; man følger motivet med kameraet, mens det bevæger sig, og trykker af samtidigt, lidt som en jæger, der skyder fuglen i flugten. Effekten giver et skarpt motiv og en sløret baggrund, men kræver en hel del øvelse for at blive god. Det er ikke en teknik, jeg mestrer endnu! Det bruges meget inden for sportsfotografering. Hold lukketiden på 1/100 sekund og øv dig igen og igen og igen og...

Et lidt skævt perspektiv kan også give en illusion af bevægelse, specielt der hvor der opstår diagonaler.

Når man tager billeder af noget, der bevæger sig, er det vigtigt at give det lidt plads i bevægelsesretningen, da det ellers kommer til at virke, som om det er på vej ud af billedet.

Læs mere på
http://en.wikipedia.org/wiki/Motion_blur

Timing

Når man har med dyr, mennesker eller ting i bevægelse, er timingen for ens billede afgørende for, hvordan det bliver; kedeligt, kikset eller kanon. Der er vel egentligt kun nogle få ting at gøre ved det:

Sørg for at kameraet er klar til skud, og at alle nødvendige indstillinger er gjort, før du går igang. Det er altså ærgeligt at miste en perfekt situation, bare fordi man stod og fumlede (tro mig, det er sket).

Isbjørnene i Københavns Zoo var i fuld leg.
Det krævede en del skud for at få dette billede.

Prøv at forudsige, hvornår det er optimalt at tage billedet, og dan et billede inde i hovedet af, hvordan du gerne vil have billedet til at se ud. På den måde er du helt klar, når situationen opstår.

Skyd mange skud hurtigt efter hinanden. I dag kan man altid slette kiksere enten direkte på kameraet, eller når man kommer hjem. Prisen på hukommelseskort er så lav, så der ikke er nogen undskyldning for ikke at lege maskingevær.

Taget under en sejltur på Seinen.
En zoomlinse er en god ting!

Når det gælder mennesker, har jeg opdaget, at de billeder man tager, uden de opdager det, er dem, der bliver allerbedst. En god teknik her er enten ikke at stå i deres umiddelbare synsfelt (brug evt. en zoomlinse), at tage billederne mens de er optaget af noget andet, eller at lære at "skyde fra hoften", dvs. lade være med at bruge søgeren, men bare rette kameraet mod dem og trykke. Det sidste kræver en hel del træning (og dermed mange billeder af blå himmel, skæve baggrunde, fortove og halve personer), men det giver ofte billeder, der er overraskende og ærlige i forhold til motivet.

Fra det jødiske kvarter i Paris.
De to på billedet er faktisk kollegaer,
og billedet er skudt fra hoften i farten.

I alle tilfælde gælder det om at fange folk, uden de er klar over, at nu skal der smiles. De bliver simpelthen mere naturlige i forhold til, når de stiller sig op og smiler stift til kameraet.

Refleksioner

Refleksioner i vand, stål eller glas kan give nogle fantastiske billeder, og det er noget, jeg selv altid ser efter, når jeg er på jagt efter et godt motiv.

Frederiksborg Slot

Benyt det til at få symmetri ved fx at lade en bygning spejle sig i vand, fotografer kun spejlingen, så du får en næsten impressionistisk effekt, få dig selv med i billedet eller brug det til at få en anden vinkel på dit billede. Mulighederne er legio.

Billedet er taget i en stålkugle ved Le Defense, Paris.
"Modellerne" på billedet er mine kollegaer, der ikke
er klar over, at de bliver fotograferet.
Jeg kan selv ses ca. i midten af billedet.

Taget i Birmingham op i en form for skulptur

Kontorbygning på Sluseholmen, København.
Det er svært at se, hvad der virkelig himmel,
og hvad der refleksion.

Næste del af serien med gode råd vil blive den sidste af denne serie i denne omgang, og her vil jeg runde af med et par afsluttende råd (og måske et enkelt billede eller to :-)).

At skrive med lys 3

Her er så del 3 i føljetonen med gode råd til den håbefulde fotograf.

Farver

Når man tager billeder, er man nødt til at overveje farverne i billedet. Jeg har tidligere talt om, hvordan man kan bruge baggrundsfarven til at fremhæve motivet. Det virker specielt godt, hvis der er tale om komplementærfarver eller en lys og en mørk farve.

Billedet er taget på Malta, og er af et ganske beskedent hus

Jeg prøver tit at få meget få forskellige farver i billedet, da det giver et mere roligt indtryk. Hvis det kan lade sig gøre, skal man nøjes med to eller tre kontrastfarver i billedet, så virker det stærkest. Prøv fx en hvid statue mod en blå himmel.

Paris er fuld af gode motiver, her Diana ved Louvre

Naturens farver er en god ting, hvis man kan fange dem rigtigt. Specielt om foråret og om efteråret kan farverne springe i øjnene.

Efterår i Søndermarken. Bemærk hvordan farverne ændres med dybden af billedet.

Man kan også på en gråvejrsdag finde en kedelig baggrund og et farverigt motiv, så kan man virkelig få fokus det rigtige sted hen. Er man lidt ferm i Photoshop, kan man forstærke effekten lidt, men det skal som så meget andet bruges med måde.

En gråvejrsdag på Teglholmen.
Båden har fået boostet farverne lidt.

På de fleste kameraer kan man i dag indstille hvidbalancen. Er hvidbalancen indstillet rigtigt, kan man være sikke på, at hvid virkelig er hvid, ellers risikerer man (hvis lyset er forkert) at få fx et gråt eller grønt skær på sine billeder. Det er sjældent særlig kønt. I de fleste tilfælde klare kameraets automatik ærterne, men det kan være nødvendigt manuelt at ændre på den. Man kan dog også bruge hvidbalancen til at booste farverne i fx en solnedgang ved at indstille hvidbalancen til overskyet.

Læs mere på

http://en.wikipedia.org/wiki/Color_temperature
http://en.wikipedia.org/wiki/Color

Lyset

Det er næppe en hemmelighed, at lyset skifter i løbet af dagen, og dette kan være afgørende for, hvordan billedet tager sig ud. Man bør ikke tage billeder, når solen står højest på himmelen, og man skal være forsigtig med at tage billeder af noget i skygge, hvis der samtidig er sol i billedfeltet. Det første giver flade billeder og det andet enten over- eller underbelyste områder af billedet.

Planetariet taget på to forskellige tidspunkter,
det første lige før solnedgang, det andet midt på dagen.

Tager man billeder i sollys, bør solen komme ind fra siden, så man får skabt konturer v.h.a. skyggerne. Har man solen i ryggen, giver det igen flade billeder. Prøv også at tage billeder af bygninger på forskelige tider af dagen, så vil du opleve, at bygningen helt kan ændre karakter.

Med en solopgang ind fra siden opnås fantastiske farver

Solopgange og -nedgange kan give fantastiske farver, men de kan også være svære at fange rigtigt. Brug stativ, vær på stedet i god tid inden, så du kan finde den helt rigtige plads med det rigtige motiv i forhold til solen og tag mange billeder med forskellige eksponeringer. Det bedste resultat får man sjældent på en helt skyfri dag, men derimod med lidt skyer, som solen kan reflekteres i. Der må også gerne være små partikler i luften såsom regn eller støv.

En meget tidlig morgen over for Operaen.
Næsten impressionistisk

I timen lige før solopgang og lige efter solnedgang kan man udnytte den mørkeblå eller letfarvede himmel til at få kontrast til fx en oplyst bygning.

En anden tidlig morgen ved Engparken i Hvidovre

En gylden regel siger, at man aldrig må tage billeder i modlys, men man kan opnå en god silhueteffekt, hvis man af og til blæser på reglen. Tag dog aldrig billeder direkte mod solen uden filter. Det kan skade kamera og øjne.

Karusellen i Tivoli med lys på giver fartstriber i natten

Hvad er det? Såmænd Tivolis
Himmelekspres om aftenen.

Om natten er der rige muligheder for at tage billeder med en masse lys. Da lukketiderne bliver ret lange, er en trefod absolut nødvendig. De lange lukketider kan også bruges til at skabe sjove effekter såsom lysstriber efter biler eller andet, der bevæger sig. Det kræver dog en del øvelse at få gode resultater om natten.

Læs mere på
http://en.wikipedia.org/wiki/Night_photography

Sort/hvid

De sort/hvide billeder virker på nogen som lidt gammeldags, men de har stadig deres berettigelse. Kontrasten mellem det sorte og det hvide kan indimellem fremhæve et motiv mere, end farver kan.

Denne statue på Langelinie bliver ikke dårligere i s/h.
Kontrasten kommer virkelig frem her

Eiffeltårnet taget nedefra og op om aftenen

Nogle kameraer kan indstilles til at tage s/h, men det bedste resultat får man, hvis man bruger Photoshop til at konvertere billederne. Her kan man nemlig bestemme, hvor sort hver farve skal være. Det giver mulighed for at fremhæve detaljer, som man ikke var klar over, var på billedet. Ved andre billeder er det et spørgsmål om smag, om det er bedst i farver eller s/h.

Næste indlæg bliver om bevægelse, timing og refleksioner.