Malta

Den traditionelle maltesiske fiskerbåd, luzzuen, er malet
i stærke farver og med Osiris's øje for at afværge ondt

Det er efterhånden et par uger siden, jeg sidst fik lavet et indlæg her på bloggen. Det skyldes ikke dovenskab, men travlhed efterfulgt af ferie. Ferien gik til Malta, hvor jeg har været før. En god lille ø med masser af gode motiver. De nærmere detaljer vil jeg spare dig for, og bare lade billederne (og billedteksterne) tale for sig selv. Billederne her på bloggen er kun et lille udpluk af de ca. 1000 billeder, jeg fik taget på en uges tid. Mange af billederne var dubletter, for jeg har det med at "angribe" mine motiver fra flere vinkler i min søgen efter det helt rigtige billede. Resten af de se-værdige billeder, kan ses på min Picasaweb-side. Mon ikke en del af dem efterhånden også dukker op på Google Earth?

Triq Republika, Valletta. Flaget er ikke til ære
for de danske turister. Det er faktisk
ikke Dannebrog, men derimod
Johannitterriddernes flag.

Teatret blev bombet under
2. verdenskrig og ligger stadig i
ruiner som symbol på opofrelsen under krigen.
Telefonboksen er typisk engelsk
- og dermed typisk maltesisk.

Udsigten fra Upper Barakka
Gardens er imponerende.
Det er Fort St. Angelo og Vittoriosa
(også kaldet Birgu) i baggrunden

Upper Barakka Gardens er stedet, hvor
malteserne søger hen for lidt fred og ro

Hver dag kl. 12 skydes et enkelt skud
i salut fra batteriet nedenfor.
Flot udsigt over De Tre Byer, som er Johannitternes
oprindelige hovedstad, og Grand Harbour.

Valletta er en tætbebygget
by med stejle og smalle gader

Typisk maltesisk skik med lukkede balkoner "klistret"
på muren, alle i forskellig farve og stil

Skiltene på Malta er farverige og legio

Her benytter man sig af enhver chance for at
fejre noget, selv Valentins Dag gøres der en
masse ud af.

Forår på Malta betyder regnbyger
med jævne mellemrum

Markederne er den billigste form for
indkøbscentre. Her falbydes alt til ingen
penge og i tvivlsom kvalitet. Markederne
skifter fra dag til dag, undtagen de to i Valletta.

Ved porten til Valletta er der gode muligheder
for at blive snydt af hestedroscher m.m.

Et af de få billeder af undertegnede taget
i Mdina, også kaldet Den Stille By.Mdina ligger midt på øen og er en
velbevaret middelalderby, der
fungerede som hovedstad før
Johannitterne kom til øen. Smalle
gader og gamle huse kendetegner denne lille by.

Fra Mdinas bastioner kan man se hele øen,
her dog kun et typisk maltesisk bondehus.

Udsmykning på et kloster i Mdina.
Lidt makabert måske, men meget typisk.

Når man skal rundt på Malta, foregår
det nemmest og sjovest i en af disse
ældgamle busser. Vær forberedt på en
rystetur af de større og spænding á la
Tivolis rutchebane...Prisen er til
gengæld rimelig;3-4 kr. for hele turen

Mosta Dome er sognekirke i Mosta og efter
sigende Europas tredjestørste kuppelkirke

Kattene er lidt en plage på øen. Det
samme var kaninerne, indtil man
begyndte at spise dem. Bare man ikke
gør det samme med kattene,
for så spiser jeg ikke mere lokale retter!

Mellieha Kirke ligger med en fremragende
udsigt over det nordlige Malta.

Kig mod Marfa Ridge fra Mellieha. Jordloderne i
forgrunden er en vigtig kilde til øens lokale grøntsager

Kig fra Mellieha Kirke ud mod
Marfa Ridge og Mellieha Bay.

Mellieha er ikke for gangbesværede
eller folk med luftvejsproblemer

I den nyere (og mere eksklusive) del af Mellieha
ses arkitektoniske detaljer en masse.

Flere stejle gader i Mellieha

Der gøres noget ud af alt på husene.
Her en trappe af de mere spøjse.

10. februar fejres Skt. Pauls skibbrud på Malta
med stor festivitas i Valletta. Dette er ikke sne,
men konfetti, der er blevet droppet fra fjerde
sals højde ned på gaden. Børn, unge og
gamle fik sig en rask lille konfettikamp
på åben gade.

Folk står tætpakket og venter på,
at statuen af Skt. Paul skal bæres ud
af Skibbrudskirken i Valletta og rundt
i byens gader. Diverse orkestre
bidrager til underholdningen (og larmen).
Der er nærmest fodboldstemning i gaderne.

Så kom den tonstunge statue endelig forbi.
Det er en særlig ære at få lov til at bære den.

Vejret på Malta kan hurtigt skifte. Her har
en tordenbyge lige passeret Mellieha Holiday
Center og ligger over Mellieha.

Den sky gav vand, vind og hagl
et kvarters tid, så var den forbi.

Mellieha Holiday Center er arkitekttegnet
og passer ind i den lokale byggestil

Det blomstrer allerede i februar på Malta

St. Agathas Tower, også kaldet Det røde Tårn
eller Draculas Tårn, holder udkig efter
ottomanske pirater. Tårnet er et af mange, der blev
bygget hele vejen rundt om øen for at kunne advare,
når pirater fra Nordafrika lagde vejen forbi.

Detalje fra Det røde Tårn

Udsigt mod Anchor Bay, hvor Skipper Skræk
Byen ligger. Det er en kulisseby fra filmen
om Skipper Skræk. Den vestlige del
af øen er domineret af klippekyst.

Moderne ruiner er normale på Malta, hvor det bedre
kan betale sig at bygge nyt fremfor at renovere.

Et tysk hotel viste sig at have et dårligt fundament,
så det blev efterladt og senere rippet for alt af værdi.

Lige nord for Mellieha Holiday Center ligger en lille by af
(i mangel af bedre ord) sommerhuse, alle holdt i en
blågrøn farve. Husene er lavet efter de forhåndenværende
søms princip, selv campingvogne indgår i byggeriet.

Malteserne er ikke vilde med det enkle;
er der en væg, skal den dekoreres, gerne
med hvad som helst man nu
engang har ved hånden.

Trapper er der alle vegne...

...og skodder

Telefonboks i en anden stil end den engelske.
Den må være beregnet til lange samtaler:-)

Dette spejl bruges næppe af den normale
maltesiske chauffør - de køre helst uden
at kigge sig omkring.

Skilte på Malta er et kapitel for sig.
Det her må være et lyssignal for svømmere

Hvis du vil se flere billeder fra Malta, så kan du besøge min Picasawebside. Her er billederne fra fire års ferie (altså en uge af gangen:-)) samlet.

2009
2008
2006 og 2007

Hvis du vil vide mere om Malta og dets historie, kan du læse Wikipedias artikel om miniputlandet.

Du kan også prøve www.visitmalta.com. Den aktuelle vejrudsigt finder du på DMI's hjemmeside.

Jeg kan bestemt anbefale at besøge Malta, for der er masser at se på, en spændende historie, god mad og flinke folk. Denne gang ville min bagage dog ikke med, den ville hellere være i Zürich, men det er en helt anden historie:-)

At rejse er at fotografere

I gårsdagens indlæg skrev jeg lidt om, hvad man skal være opmærksom på, når man rejser i England og ikke ønsker at blive forvekslet med en terrorist. Heldigvis kan man stadig fotografere, når man er på rejse, og de fleste gange bliver man ikke mødt med mistænksomhed, men med interesse og måske lidt overbærenhed.

Sacre Ceur i Paris

Det skal ikke være nogen hemmelighed; jeg elsker at rejse, og jeg elsker at fotografere hvert skridt på vejen og alt, hvad jeg ser. En enkelt dag kan det godt løbe op i flere hundrede billeder, hvis der er motiver nok, og vejret er til det. På en tur til Paris med en flok kollegaer nåede jeg op på ca. 900 billeder på tre dage! Mange af billederne kom, fordi jeg gerne tager 3-4 billeder af det samme fra forskellige vinkler og afstande, så jeg altid har et par brugbare billeder. Ja, jeg tager billeder som et maskingevær, men hvorfor ikke det? Hukommelseskort er billige, og hellere komme hjem med for mange billeder, end føle, at jeg gik glip af et billede fra et sted, som jeg nok ikke kommer til at besøge de næste par år igen.

Et ægte ægyptisk tempel i Madrid?
Ja den er god nok. Temple Debod
er en gave til Spanien fra Ægypten

Hvad er det så, jeg går efter, når jeg fotograferer i en fremmed by? Det er befolkningens "særheder", seværdigheder, spændende eller anderledes arkitektur, stemninger, farverindtryk, bybilledet, mine evt. rejsefæller. Kort sagt; alt, hvad der fanger mit øje. Når jeg er færdig med rejsen, ønsker jeg et komplet billede af livet, atmosfæren, stemningen i byen, eller i hvert fald et så komplet billede, man kan få på en uges tid på egen hånd.

Denne mime på Montmatre i Paris skulle
have lidt penge for at lade sig fotografere.

At kunne det kræver en del forarbejde, så jeg har for vane at studere guidebøger i større stil, inden jeg tager hjemmefra, specielt kan jeg anbefale Politikens Visuelle Guider og Lonely Planets bøger. Min ingeniørfortid fornægter sig ikke, for jeg lægger som regel også en detaljeret plan for, hvad jeg gerne vil se hver dag, så jeg når så meget som muligt. Planen holder alligevel ikke altid, så der er stadig plads til lidt spontanitet, men det gør, at jeg føler mig godt forberedt, inden jeg er steget ud af flyet.

Stourport Bassins i England en stille morgen

En ting, jeg altid har sat mig grundigt ind i er, hvordan jeg skal komme rundt fra sted til sted. Er der busser eller metro, og kan man få et ugekort? Hvor og hvordan køber man billetter? Kan det betale sig at tage en sightseeing bus til højdepunkterne? Ligger nogle af tingene indenfor gåafstand af hinanden, er det måske værd, at besøge disse steder på samme dag. Jeg vælger ofte hotel efter, at det skal være nemt for mig at komme rundt i byen. Det betyder som regel inde i centrum eller nær ved en metrostation, ikke ude i forstæderne med lang transporttid hver dag. Det betyder selvfølgelig også en højere pris, men det lever jeg gerne med, når bare det er nemt med transporten.

Det foretrukne transportmiddel
på Malta er antikverede busser

Kort er essentielle for at finde rundt, og gode kort er guld værd. Mange storbyer er i stadig udvikling, så det er en god ide, at investere i et nyt kort, fremfor at bruge et 10 år gammelt, man alligevel havde liggende. En ting man skal huske på med kort, er at det skal kunne holde til lidt af hvert; gentagne foldninger, det skal kunne skrives på, svedige hænder, væltede drikkevarer m.m. Politikens rejsekort er noget nær perfekte i de store byer i Europa. De er plastiklaminerede og holdbare, og viser de vigtigste seværdigheder i centrum, og så er de overskuelige. Kan man ikke få dem, så køb gerne et af papir, men læg det i en kortlomme af plast, så er det beskyttet.

Marsaxlokk (nej, ikke nogen stavefejl) på
Malta er hyggelig, men kræver et vist
kendskab til øen, før man lige kommer forbi

Når man bevæger sig rundt i en fremmed storby, skriger det som regel til himlen, at man er turist, oven i købet en, der har råd til et dyrt kamera. Dermed kan man også blive et nemt offer for svage sjæle. Jeg har altid mit pas, kreditkort og større sedler i et pengebælte på maven, mens min pung er fyldt med lidt småsedler og mønter. En snor i pungen til livremmen sikrer mod lommetyve, mens en knivbevæbnet røver kan få pungen, hvis man føler sig truet, uden det koster noget særligt andet end forskrækkelsen. Jeg har mit kamera med, men det er i en taske, der ikke ligner en kamerataske, når jeg ikke bruger det. Sidder jeg på en restaurant, er tasken spændt fast til bordet eller min stol. Desuden er jeg altid meget opmærksom på mine omgivelser. Jeg har spottet lommetyve, mens de var i gang med deres indledende fodarbejde, og et blik direkte på dem får dem som regel til at fortrække. Plattenslagere og tiggere ignoreres fuldstændigt, så de ikke afleder min opmærksomhed fra de virkelige "problembørn." Jeg går ikke i suspekte kvarterer alene om natten (læs guidebøgerne eller spørg på hotellet for at finde dem), og er i det hele taget bevidst om, at ikke alle har rent mel i posen. Dog vil jeg ikke lade mig afskrække fra at rejse, men nøjes med at tage mine forholdsregler, så jeg (forhåbentlig) undgår problemer i større stil.

Gademusikant i Paris.
Han kunne godt nok spille!!

Noget af det bedste ved at rejse, er at kunne komme i kontakt med den lokale befolkning, altså den del, der ikke er interesseret i at udplyndre dig vel og mærke. Et par fraser på det lokale tungemål skaber altid smil (nogle gange smørede grin, hvis udtalen var meget kreativ) og velvilje. Man signalerer, at man har gjort sig lidt ulejlighed med at lære noget om dem, og det skaber åbenhed. De fleste har så ikke noget imod at slå over i engelsk, hvis de behersker det. Ellers er tegnsprog jo også en mulighed.

Kendte steder skal naturligvis i kassen.
Her parlamentet i London

Husk at ikke alle er lige glade for at man fotograferer dem, så prøv at få deres samtykke først, eller gør det meget diskret. Hofteskud er som tidligere nævnt en rigtig god teknik at lære sig, når man vil lave Street Photography.

Som amatørfotograf er man ofte lidt udstyrsfikseret. Det hele skal med, så man ikke står og mangler noget. Det kan derfor blive lidt en prøvelse, når man nu render rundt en hel dag i stegende hede med ti kg på ryggen. Jeg foretrækker lidt, men alsidigt udstyr. De specialiserede linser og stumper må blive hjemme til fordel for all-round løsninger. Selv har jeg en superzoomlinse fast på kameraet med en ekstra telelinse i tasken og måske en makrolinse, plus polfilter, renseudstyr, ekstra batteri og ekstra hukommelseskort. Og ikke hverken stativ, stor blitz eller alle de andre "helt uundværlige" dimser. Der skal jo også være plads til andre ting i tasken; vand, kort, guidebøger m.m. Og man skal altså ikke ende med dårlig ryg, bare fordi man ikke kan begrænse sig.

Monumentet over Francos grav i De Faldnes Dal
nær Madrid er lidt for storslået, historien om
diktatoren taget i betragtning.

Ellers er det bare med at gå rundt, finde de rigtige motiver og knibse løs. Det lyder for nogle som om, jeg ikke holder ferie, når jeg er af sted, men for mig er det ferie at rende rundt hele dagen med et kamera i hånden. Det kan nok være lidt anstrengende for mine rejsefæller, hvis jeg ikke er alene afsted, men så må jeg jo selv drosle (lidt) ned.

Den Capitolinske Ulv i Rom er noget,
man ellers kun har set i bøgerne.

Når jeg kommer hjem, ryger de gode billeder på Picasaweb og de billeder, der måske kunne slippe forbi censorenes kritiske blik ryger på Google Earth (se mit indlæg om det). Og så går jeg i øvrigt i gang med at overveje, hvad næste destination skal være, og hvad der kunne være sjovt at få "skudt" der, for at rejse er at fotografere:-)

Links til mine Picasaweb-albums med billeder fra mine rejser inden for de seneste par år:

Paris
Malta
Berlin
Birmingham
Madrid
Rom
London