Vejrudsigter!!!

Snaregade i s/h

Weekenden er gået med en del fotografering både lørdag og søndag. Overskriften vil jeg komme tilbage til, men lørdag først; grå, trist og småvåd, så hvad skal man finde på, når man nu så gerne vil tage lidt billeder? Ind i det indre København og tage lidt billeder af regnvåde gader og gerne billeder, der kan konverteres til sort/hvid, så de får et rigtig trist udseende.

Fiskerkonen ved Gammel Strand

Ved Gammel Strand står også denne ... kreation.
Smag og behag er heldigvis forskellig.

Brosten tager sig godt ud i våd tilstand, men det er ikke mange steder, hvor brostenene stadig findes som vejbelægning (måske de autonomes forstjeneste?). To af disse steder er Snaregade og forlængelsen Magstræde. Gamle huse, smalle gader og ikke særlig mange mennesker gør disse gader velegnede til denne slags fotografering. Dog må jeg nok vende tilbage en sen nattetime med mit stativ; gaderne har potentiale til mere.

Magstræde i s/h

Døden og moderen ved Skt. Petri Kirke

Og en rigtig Død er det:-)

Detalje fra gitterlågen ind til Skt. Petri

Da jeg nu var i gang med at se på middelalderbyen, kunne jeg lige så godt se på en af Københavns ældste bygninger; Skt. Petri Kirke. Her er udmærkede motiver, men ikke på en overskyet dag, hvis man gerne vil have selve kirken med, for enten bliver den grå himmel overbelyst, eller også bliver bygningen underbelyst. En statue samt en detalje ved gitterlågen fik jeg dog taget i forbifarten.

Vigerslevvej er meget stille kl. 7.30 søndag morgen

Heller ikke meget liv i Valby
Parken. Bortset fra fuglene

Den lovede tåge måtte jeg selv stå for:-)
Et godt råd; hvis du tager billeder i koldt vejr,
så hold vejret før du trykker på udløseren,
specielt hvis du bruger flash

Tilbage til det med vejrudsigten; søndag morgen lovede DMI tåge efterfulgt af solskin. Tåge giver fantastiske billeder med mulighed for masser af mystik og silhuetter, specielt når solen er ved at bryde igennem, så glad og fro hoppede jeg ud af sengen meget tidligt i morges. Desværre var der ingen tåge, men udsigt til formiddagssol i stedet. Nuvel, det kan også bruges, så jeg tog et smut over i Valby Parken og ud på Tippen tidsnok til at se solen stå op. Ikke så snart var den stået op, før skyerne rullede ind igen. Og de har været her siden. For h...... hvor jeg glæder mig til den dag, hvor vejrudsigten her i landet holder mere end tre timer frem!

Avedøreværket kører for fuld kraft

Solopgang over tippen

Og så kommer skyerne:-(

Svaner i klassisk formation

Flere svaner, nu i lav højde...

...og i nærbillede

En kuldskær rødhals. Brrr...

Lidt billeder blev det da til. Foruden solopgangen blev det til mennesketomme stier og gader og en del forskellige fugle. Som tidligere beskrevet er både Tippen og Valby Parken fyldt med alskens fuglearter. Det er dog ikke helt nemt at fange de små kræ i perfekt positur, særligt når himlen ikke kan bruges som baggrund uden at få de førnævnte problemer med eksponeringen.

Området vrimler med silkehaler om vinteren,
men de er svære at komme tæt på.
Flokken har øjne i alle retninger,
så man bliver hurtigt spottet

Gråkragerne er også talrige...og sky

En brandhane midt i parken...øhh?!

Søndagen var bestemt ikke helt spildt, men hvis man udelukkende baserer sin fotografering efter vejrudsigten, bliver man hurtigt skuffet!

Hvor går grænsen?

Jeg læste en artikel i Politiken, Hvorfor bringer Politiken grumme fotografier?, hvor de fortæller, at deres politik omkring billeder har ændret sig. Nu vil de gå længere end hidtil og fx bringe billeder af døde og svært kvæstede fra krigsområder, noget de ellers har været tilbageholdende med tidligere. Det er ikke for at sælge flere aviser, siger de, men for at gengive og dokumentere virkeligheden.

Jeg må indrømme, at jeg faktisk bliver lidt stødt af det. Tænk nu hvis det var en af mine kære, der blev præsenteret på den måde på forsiden af avisen. Ikke en særlig hyggelig tanke synes jeg. Selvfølgelig skal en avis dokumentere og gengive virkeligheden, men jeg synes grænsen går der, hvor vi får serveret død og lemlæstelse til morgenkaffen. Så er formålet at chokere, ikke at fortælle en historie. Dermed bevæger avisen sig over i retning af at være en part i konflikten i stedet for at rapportere objektivt. Jeg ved godt, at det er lidt naivt at mene, at medier i dag skal være objektive, men jeg mener stadig, at det må være målet. Når medierne ikke længere er objektive, bliver det nemmere at manipulere dem for konflikternes parter, for politikere og deres spindoktorer og for alle andre, der kan have en interesse i at give en historie det (for dem) rigtige spin. Og det bliver sværere for almindelige mennesker at gennemskue, hvornår der bliver manipuleret med dem.

Denne glidebane er vi allerede godt på vej nedad, og Politikens nye fotopolitik er desværre et godt skridt længere ned. Avisens fotografer er nu ved at gøre sig selv lige så uglesete som ambulancejægere og nysgerrige ved ulykker. De vil, når det går op for folk, hvad man risikere, når de fotograferer, få sværere ved at blive accepteret som uvildige observatører. Derved gør de det også sværere for sig selv og andre fotografer at arbejde, ikke kun i konfliktområder, men også herhjemme i andedammen.

Ja, billeder har været med til at ændre historiens gang. Tænk bare på det billede, Politiken selv nævner og viser fra Vietnam med en nøgen og forbrændt pige, der flygter fra et luftangreb. Eller billedet af en sydvietnamesisk politiofficer, der på åben gade henretter en vietcong. De ændrede den amerikanske befolknings holdning til krigen mere end noget andet. Billeder fra KZ-lejrene under 2. verdenskrig var med til at ændre tyskernes billede af dem selv, og de billeder var også meget direkte og brutale. Men alligevel synes jeg, at denne ændring er at gå for vidt.

Det bliver nu for nemt for redaktørerne at gemme sig bag reglerne og sige, at det er i tråd med politikken på området, og at billedet har været gennem en konkret vurdering. Der kan være (få) situationer, hvor hensynet til den enkelte bør vige for at fortælle en historie, men det bør være den store undtagelse frem for reglen. Og det bør efter min mening være den øverste ledelse af avisen, der tager stilling i hvert enkelt tilfælde.

Så hvor går grænsen? I hvert fald et pænt stykke før denne nye politik, synes jeg.

PS: Beklager, ingen billeder denne gang, heller ikke grumme:-)

Naturen i byen

Et panorama over Bådehavnen

I dag valgte jeg at trodse Kong Vinter, pakke mig godt ind og gå på fotosafari i mit lokalområde. Turen startede i bådehavnen i Sydhavnen; en del af Københavns Havn, som jeg ikke tidligere har været i, på trods af, at den ligger lige om hjørnet i forhold til mig. Havnen har stadig en del mindre fiskekuttere, men er ellers præget af lystbåde og husbåde, samt en del alternativt byggeri (vi andre ville kalde det skure, men folk lever i dem, så jeg må hellere betegne dem som huse).

Det er vist lidt optimistisk at tro,
at denne båd bliver klar til foråret:-)

Her er der ikke regler for, hvordan husene skal se ud

Bådene findes i alle størrelser

Der er stadig erhvervsfiskere i havnen

Kontorbygningerne i baggrunden illustrerer,
at området er under en del pres for at blive "udviklet"

Ikke kun bådene er gamle

Sagt med det samme; jeg elsker at gå rundt i havneområder. Så snart jeg kommer til en by, drages jeg mod havnen og vandet. Det er som regel et stille område, ofte rodet og uorganiseret, men altid med charme og atmosfære. Her finder man alle typer; fiskeren, der gør klar eller lander sin fangst, lystfiskeren med sit grej, familien, der arbejder på båden, parrene, der lufter hunden og hinanden, bumserne, der mødes med kammersjukkerne til dagens stribe og dagens sladder.

Jolle i modlys

Muren om en skrothandler var prydet med grafitti

Bådehavnen nær Sjællandsbroen er ikke nogen undtagelse for dette. Den kunne ligge i en hvilken som helst by i Danmark, men den er altså en del af Københavns Havn, og dertil en del af havnen, der ikke er blevet overtaget af spekulanter og "visionære" politikere (endnu). Jeg håber, den får lov til at ligge, som den ligger nu, uplejet og vild, men osende af "den rigtige" havnestemning.

Tipperne er vild natur nær byen

Tårnfalken her musede i flere minutter
kun fem meter fra mig...damn!

Skarv med redemateriale

Fra Bådehavnen gik turen over Tipperne, også en del af København, som man på Rådhuset endnu ikke har fået plantet til med ligegyldige kontorbygninger og akvarielejligheder. Her er tale om et stykke vild natur med masser af dyreliv klemt inde mellem Kalvebods Løbet og Valbyparken. På Tipperne kan man nyde tårnfalken muse, se rødkælke og skarver, vadefugle og måger i massevis. Det er ikke en velplejet park, men et stykke natur, der i det store og hele har fået lov til at passe sig selv.

Haveforeningerne ligger ud til Tipperne.
Udsigten kan de ikke klage over - endnu.

Haveforeningernes huse er ofte lidt alternative

Her støder man også på de lokale beboere i haveforeningerne, der ligger tæt i området. Haveforeningerne er oprindeligt tænkt som kolonihaver for københavnerne, der ellers ikke kunne have en have, men mange af husene har nærmest udviklet sig til helårsbeboelse. Og bygningsreglementet bliver der vist set stort på. Lidt wild west er der over det, men de skader jo ikke nogen, så fred være med det.

Valbyparken

I modlys kan man få fanget situationer
og stemninger som her i Valbyparken

Endnu et stemningsbilleder fra
Valbyparken konverteret til s/h

Valbyparken er Københavns største og, synes jeg, bedste park. Her er masser af plads (undtagen under Grøn Koncert), den er velplejet af dygtige, ihærdige og servicemindede gartnere, og det er altid muligt at finde en ugenert plads til lidt boglæsning eller lidt refleksion over livets forunderlighed. Her er en masse små temahaver, en Rosenhave, små kroge under skyggefulde træer, en kæmpe legeplads, boldbaner og en udmærket café om sommeren. Og så er der ikke mange mennesker. Det er tilsyneladende kun de lokale beboere, der kender til parken, men det passer mig nu også fint. Så vrimler det til gengæld med fugle, egern og ræve, så er man lidt heldig og har øjnene med sig, kan man se en del af det dyreliv, der har tilpasset sig livet i byerne.

Stor flagspætte i Valbyparken

Rødkælk i Valbyparken

Egern i Valbyparken

Endnu et egern i modlys og fanget i silhuet

Det er en fornøjelse at gå på fotosafari i sin egen by. Man opdager steder, som man ikke anede eksisterede et spytkast fra, hvor man bor. Det overrasker mig altid, hvor varieret København egentlig er og hvor meget dyreliv, vi faktisk har lige uden for vores entrédør.

Se flere billeder på Picasaweb

Drummer fra Gajol

Under lidt arbejdsmæssig research på YouTube faldt jeg over denne lille reklamefilm fra Gajol. Den er da ikke så ringe endda...

Det ses i detaljerne

Fra Strøget

Jeg har tidligere fortalt, at man som fotograf begynder at se sig om på en helt anden måde, og at man specielt begynder at bemærke alle detaljerne i bybilledet; de sjove lamper, udsmykningerne på husene, anderledes former m.m. Her er et par eksempler, som jeg selv er faldet over på min vej gennem København inden for det sidste års tid.

Fra Glyptoteket

Fra Jesuskirken, Valby

Ved indgangen til Nørrebro fra søerne

Fra Skt. Markuskirken på Frederiksberg

Nedløbsrør på Frederiksberg Allé

Fra indgangen til Christiansborg Ridebane

Den ene af Toldboderne på Langelinje

Fra Nybrogade

Dragelampe ved Toldboderne på Langelinje

Lampe i Nyboder

Alle disse detaljer er det, der gør en by til en helhed. Uden denne kreativitet på bygninger og gader og stræder ville København være en meget kedeligere by. Desværre er det ikke rigtig noget, man gør så meget ud af i moderne byggeri, medmindre man har gang i et prestigebyggeri. Moderne bygninger i Danmark er kedelige, ensartede og uden falbalader. Et stort tab for alle os, der skal se på dem til hverdag. Vi opdager ikke detaljerne på de gamle bygninger, men vi kan så sandelig se, at der mangler noget i den moderne arkitektur, uden vi dog kan sætte fingeren på, hvad det er. Måske er det "bare" flere detaljer?