Wednesday, February 18, 2009

Skt. Pauls Skibbrud

Der affyres salut fra batteriet. Vi missede
dog dette, så billedet er taget 2 dage før

I mit tidligere indlæg fortalte jeg helt generelt om Malta. Jeg var blandt andet inde på, at malteserne kan lide at feste. Det er faktisk sådan, at hver lille flække (eller rettere hvert sogn) har deres egen skytshelgen, som de fejrer en gang om året, de såkaldte festas. Det kan hurtigt blive til en del, når der er ca. 360 kirker og kapeller på øen. Specielt når 98% er romersk-katolske.


Gaden er pyntet og folk er
på vej mod Skibbrudskirken


Når malteserne kaster med
konfetti, mener de det alvorligt


Også ældre deltager aktivt i konfettikampen


Der er rigtig mange mennesker på gaden,
det er helt svært at komme frem


Inde i kirken er der tætpakket, og selv
den nationale tv-station er på plads
til live-udsendelse

Den vigtigste af disse helgener er Skt. Paul, der led skibbrud i år 70 på sin vej til Rom, hvor han som bekendt blev henrettet. Dette skete ud for St. Pauls Bay på et par klippeøer. Han betragtes som kristendommens fader på Malta, og hans navnedag d. 10. februar er helligdag på hele øen. Den fejres selvfølgelig specielt i Saint Pauls Bay, men også i Valletta, hvor Skt. Pauls Skibbrudskirke ligger, bliver alle sejl sat til. Jeg fik på mit seneste besøg mulighed for at overvære festlighederne, og jeg kan garantere for, at det ikke går stille af, når apostlen fejres.


Hovedpersonen. Man kan godt opgive
at få et billede forfra inde i kirken


Når statuen bæres ud, står folk på
tæerne af hinanden for at komme til.
Orkestret i midten havde sit hyr
med at komme frem


Byen er pyntet med flag, bannere, guirlander og statuer af helgener flere dage før den egentlige fest starter. Dagen starter med messe i Skibbrudskirken. Derefter skydes der salut fra batteriet på Upper Barakka Gardens kl. 12.00.


Vi er ikke de eneste, der synes at
det er fint at stå foran Vallettas
Co-Katedral. Den er Co-katedral
med katedralen i Mdina.
Caravaggios maleri af Halshugningen
af Johannes Døberen findes indenfor


Her venter rytterstatuen af Skt. Paul mellem
en masse andre statuer af diverse helgener


Sent på eftermiddagen går det så løs for alvor: Statuen af Skt. Paul, der normalt står i Skibbrudskirken, skal bæres i procession rundt i Vallettas gader. Ikke helt nemt, for statuen vejer op mod et ton og gaderne er stejle. Desuden er der i tusindvis af mennesker på ruten, ja bare det at komme ud af den tætpakkede kirke og ud på gaden, er noget af en opgave. Sammen med statuen bæres kirkesølvet rundt, der føres faner og orkestre spiller. Tilskuerne bidrager godt til kaosset med sang, piften og råb, mens der kastes konfetti i kilovis fra balkonerne. Gadesælgerne er også på gaden, og der fyres fyrværkeri ud over havnen. Alt i alt ikke en dag for de, der ønsker fred og ro.


Så kom processionens fortrop
forbi med fanerne forrest



Stager og krucifikser defilerede forbi i hobetal


Disse festas er efterhånden blevet til mere en folkefest end en højtidelighed, hvilket malteserne også diskuterer livligt om. Specielt den store mængde af det lokale bryg (Cisk), der konsumeres, vækker en del forargelse. Der er mere en fodboldstemning end religiøs festlighed, og mange maltesere ønsker, at det religiøse igen sættes i højsædet. Diskussionen er egentlig ikke så meget anderledes end den, vi stadig af og til har omkring julen i Danmark, men den føres mere livligt på Malta, end vi er vandt til, når det gælder vores egen religiøsitet. Malteserne er mere troende, end vi har været i flere hundrede år. Samtidigt er det et lille samfund med alt hvad det indebærer af social kontrol. Her kender alle en, der kender alle andre på øen, og alle interesserer sig for naboens gøren og laden. Rent Korsbæk.


Lyset er tændt i de fleste af stagerne


En af Skt. Pauls håndledsknogler bæres
forbi gemt i relikvieskrinet formet som
en hånd af guld


Mere sølv


Derfor er det også en stor personlig ære at være blevet valgt til at bære specielt den store statue, men også "bare" at bære de øvrige ting kræver, at man er blevet skrevet op i god tid på forhånd, har gjort en særlig god figur i sognet eller har bidraget med en særlig stor almisse til kirken.


Så er statuen af Skt. Paul ved at være fremme


Statuen er pompøst dekoreret...og vejer
800 - 900 kg. 8 mand bærer den i små ryk.
Fire mand står klar med støttepinde, når de hviler.


Den endelige forløsning;
statuen bæres forbi



For os koldblodede nordboer virker det meget fremmed, når vi overværer sådanne begivenheder, men kedeligt er det ikke, og får man muligheden for at se det, bør man springe til med det samme. Man skal bare være opmærksom på, at der er rigtig mange mennesker, så det er en dårlig ide at have mindre børn med. Det er også en god ide på forhånd at have sat sig ind i programmet, fx præcis hvilken rute processionen tager, så man i god tid kan få pladser, hvor man kan se, hvad der foregår (særligt en god ide, hvis man vil tage billeder; højde og lidt afstand med en god zoom, så man både kan få oversigtsbilleder og nærbilleder). En lokal guide er endnu en god ide, så man kan få forklaret baggrund, traditioner og spilleregler. Vær opmærksom på, om der må fotograferes med blitz, på din påklædning og på din opførsel generelt, så du ikke støder nogle af de lokale. Hvis du er tvivl, så følg de lokales eksempel. Og tag tingene med et smil, også når du skældes ud for at stå i vejen.

Link til Wikipedia om religion på Malta
Flere billeder fra Malta