Hvilket græs?!?Det lader til, at vinteren er ved at være omme i denne omgang. Tøvejret har sat ind i København, så denne weekend har været sidste chance for at få lidt snebilleder. Turen har gået til Vigerslevparken lige uden for min gadedør, Kongens Nytorv og Kongens Have i det indre København, samt Vestre Kirkegård, alle steder jeg har været før, men ikke med sne som baggrund. Sneen er jo ikke ligefrem en sædvanlig gæst i Danmark, så det gælder om at udnytte det, når den ligger her. Det er nu ikke lige nemt at fotografere med sne som baggrund. Den automatiske lysmåler har det med at underbelyse billederne, men det er der råd for: Enten ved at kompensere på kameraet eller ved at give billederne lidt ekstra belysning, når man sidder foran computeren. Det første er selvfølgelig det bedste, men det kan være nødvendigt med lidt redigering efterfølgende alligevel for at undgå, at sneen bliver grå.
Vigerslevparken
Legepladsen uden børn - dejligt fredeligt:-)
Jeg ved det godt, jeg har en mani med bænke:-)

Nærstudier af blade med sne eller frost er altid en god ide
Kongens Nytorv
Stærekassen
Nyhavn
Skøjtebanen har kronede dage
De kongelige heste skal luftes uanset vejretKongens Have
Ekko af Aksel Hansen
Nærstudie
Køling eller affald? Jeg lod den stå for en sikkerheds skyld for ikke at skuffe nogen:-)
Liden Gunver af Th. Stein
Rosenborg Slot klædt i hvidt...eller gråt
Kamp med en slange
Vestre Kirkegård
Trappe. Smattet...og glat!
En blitz kan være en god ting selv i dagslys
Blitzen fremhæver den våde og mørke statue
Tøvejret danner dis under træerne
Sporerne i sneen forsvinder snart