Solskin

Fra Langelinjes lystbådehavn

Så tittede solen frem...i hvert fald for en stund. En hurtig formiddagstur til Langelinje og omegn fik løst den værste kløe i fodsåler og pegefinger. Jeg fik set lidt på gamle kendinge som Gefion (INGEN turister sådan en råkold søndag morgen lige før jul) og Den lille Havfrue i både gammel og moderne udgave, og så fandt jeg en del statuer og skulpturer, som jeg ikke lige havde bemærket (eller fotograferet) før. Også et smut ned til lystbådehavnen gav et par fine stemningsbilleder og et par mere abstrakte. Alt i alt et par fine timer.

Sindings Valkyrie

Gefion er altid et godt motiv med og uden vand

Oksernes detaljerigdom tigger om et nærbillede

Gefion fra en lidt usædvanlig vinkel

Volden i morgenlys...og ja, jeg er godt klar over,
at det lykkedes mig at få min skygge med:-)

Frederik d. IX...med min skygge:-)

Med solen i ryggen var Den lille
Havfrues bedste side ikke forfra

Lystbådehavnen i morgenlys

Trekroner

Grønne isbjørne

Forsvindingspunkt

En alternativ lille havfrue...hm

Nær Langelinje ligger Det Genmodificerede Paradis

Mappedyr

Struds på bro?

Anderledes er det da...

...og med garanti et hedt samtaleemne blandt
gæsterne i de omkringliggende lejligheder

Jeg, en kylling

Typisk Pariser-scene

De sidste indlæg, jeg har haft og specielt de kommentarer, de har affødt, har kredset om street photography, dvs. det at tage billeder af hverdagen omkring én på offentlige steder. Sagt med det samme; det er ikke en disciplin, jeg har gjort meget i, primært pga. en hvis blufærdighed fra min side. Jeg føler, at jeg kommer meget tættere på folk, jeg ikke kender, end jeg bryder mig om. Det er lidt en grænse at træde over, også fordi jeg kommer til at tænke på, hvordan "ofrenes" reaktion vil være, hvis de opdager, at de bliver foreviget. Måske er det bare noget, jeg kommer over med tiden, når jeg har kastet mig mere ud i det. Det kræver under alle omstændigheder en del mere frækhed, end jeg har i mig endnu.

Berlinerne har større parkeringsproblemer end københavnerne.
Er dette street photography, et billede af et kunstværk
eller er det arkitekturen i baggrunden, der er vigtigst?

Mine discipliner hælder mere i retning af "døde" ting (eller i hvert fald umælende ting); arkitektur, kunst, naturen. Disse discipliner kræver ikke så meget frækhed, men derimod tålmodighed, grundighed og forberedelse. Det er noget, der ligger tættere op af mit temperament end at gå tæt på folk på gaden.

Le Petit Palais i Paris er mere min boldgade

Jeg står gerne op længe før solen, bevæger mig ud et sted, hvor jeg på forhånd har sikret mig, at jeg kan fange solopgangen i al sin pragt og venter en times tid for at tage et enkelt godt billede af farvespillet. Af og til kommer jeg hjem uden at have fået andet end en masse frisk luft, men det er vel heller ikke så ringe endda. Andre gange har jeg fået taget en masse billeder, hvor det største problem er at vælge, hvilke der skal bruges. Dét synes jeg er udfordrende, men også afstressende, for jeg kan gøre tingene i mit eget tempo.

Jeg skulle meget tidligt op for at fange dette motiv

Dette er taget på et mere menneskeligt tidspunkt

Og det afstressende er netop det, jeg sætter så stor pris på, når det gælder fotografering. Jeg kommer ud, lægger hverdagen bag mig, tænker kun på nuet og det næste billede i stedet for arbejdets stress og jag.

Storken i Københavns Zoo fodres med kyllinger.
Det krævede lidt tålmodighed at få foreviget

Løveungen er vild med sin røde bold

Efter sådan en dag, hvor jeg har været på farten hele dagen og taget nogle hundrede billeder, er jeg klar igen til hverdagens udfordringer. Mange mennesker synes ikke, de har tiden til at gøre den slags, og til dem vil jeg bare sige: "Tag dig tid". Det er vigtigt, at man, om jeg så må sige, får sjælen med sig, hvis det hele ikke skal gå op i arbejde og familie. Find en hobby, der bringer dig væk hjemmefra og dyrk den jævnligt. Ikke kun for at komme væk, men lige så meget for at udfordre dig selv inden for andre områder, end det du beskæftiger dig med til hverdag. Det er kun gavnligt for sjælen.

Kunstværk fra Museé D'Orsay i Paris

Jeg ved, at jeg vil fortsætte med fotograferingen og prøve at udfordre mig selv endnu mere, måske oven i købet med lidt street photography?!

Gadesælger a la Paris. Ja, jeg skal nok få taget
mod til mig og taget flere billeder som dette:-)

Fortællingen i billedet

Søsterbilledet til dette var med til at starte
en interessant debat i sidste indlæg...heldigvis

Min blog i søndags handlede egentligt om, at man, når man fotograferer, skal tage de chancer, der pludselig byder sig til, i dette eksempel et damplokomotiv på Hovedbanegården. At det så igennem kommentarerne mere kom til at handle om, hvor fremmedgjorte vi er i storbyen, var så helt fint. For det er vel netop målet for en seriøs fotograf at sætte noget i gang i hovedet på andre gennem sine fotografier. En forfatter har sine bøger, en journalist sine artikler, en sanger sine sange og en fotograf sine billeder til at fortælle en historie, til at give sin version af virkeligheden og til at få folk til at bevæge sig åndeligt.

Billede af et kunstværk på det jødiske
museum i Berlin. Først når man ved noget om
jødeforfølgelserne og holocaust kan man få en
ide om, hvorfor kunstneren lavede dette kunstværk

For fotografen (specielt begynderen) går det ofte op i tekniske detaljer, der skal være i orden for at få det rigtige lys eller den rigtige vinkel på sit fotografi. Men efterhånden, som det tekniske ligger på ryggraden, kan man begynde at tænke mere over ens budskab, ens historie om du vil. Billedet skulle vel helst være mere end bare et pænt postkort. Selv er jeg nok ikke nået helt dertil endnu, men jeg håber da, at jeg er på vej. Netop billederne sidst med samtalebænkene var taget meget bevidst for at vise det paradoksale i, at man har nogle bænke beregnet til samtale, måske refleksion over livet og i hvert fald til at tage en puster i den travle hverdag, der står helt tomme i julemåneden!

Ofte er det titlen på billedet, der leder
en i retning af fotografens budskab

I skolen lærer man en masse fine ting om billedanalyse, og der væves mange ender på, hvad fotografens/kunstnerens budskab kunne være; tro mig, jeg underviser selv i billedanalyse. Jeg må erkende, at jeg gladeligt accepterer næsten enhver mulig fortolkning, så længe der ligger lidt aktiv tankevirksomhed bag, og eleven kan argumentere for sin sag. Der findes nemlig ikke nogen facitliste til denne disciplin, men kun ens egen opfattelse, ens egen holdning eller ens eget erfaringsgrundlag. Billedet afhænger i høj grad af øjnene, der ser.

Var det vigtigt at få kvinden med på
dette billede af Magasins udstillingsvinduer
for at fortælle den rigtige historie?

Mine elever har med jævne mellemrum overrasket mig med fortolkninger, som lød fornuftige, men som jeg end ikke i min vildeste fantasi havde forestillet mig. Det, at jeg ikke var kommet på det, gør ikke fortolkningen mindre rigtig.

Igen fortæller titlen lidt om, hvad kunstneren har tænkt,
men du skal selv give dit bud på, hvad det er oplysning af

Så reflektér over de billeder du ser i din hverdag, for ofte har meningen med dem været at sætte noget i gang i hovedet på dig.

Når lejligheden byder sig

Damplokomotiv på Hovedbanegården.
Museumstoget er ankommet.
Det skal selvfølgelig være i s/h
for at bibeholde stemningen:-)

Det sædvanlige decembervejr fik mig her til morgen til at planlægge en tur til Statens Museum for Kunst for at få lidt afløb for min "aftrækkerkløe". Men jeg måtte sande, at selv de bedst lagte planer..., for hvad skuede mit øje på vej forbi Sydhavn St.; DSB's museumstog. Fluks af på Hovedbanegården og ganske rigtigt, 15 minutter senere trillede et styks damplokomotiv ind på stationen medbringende en stribe gamle togvogne.

I røg og damp på perronen.
Man føler sig næsten hensat til 30'erne

Mere røg og damp, nu i farver

Det kunne jeg selvfølgelig ikke stå for, og jeg var ikke den eneste, der i en fart fandt kameraet frem. Det vrimlede med fotograferende folk, samtidig med at toget skulle fyldes med børnefamilier i stor stil.

Så er vi klar til afgang

Gud ved, hvad miljøministeren siger til det her?

Efter det nostalgitrip kunne jeg lige så godt fortsætte med en stille gåtur med kameraet ned forbi Glyptoteket, ind i Rådhushaven og over Rådhuspladsen. Jeg har selvfølgelig taget mange billeder her før, men når man vender tilbage til det samme sted mange gange, ser man nye detaljer og anderledes situationer.

Sædemand ved Glyptoteket

Brøleabe i Rådhushaven, eller er det et
medlem af Borgerrepræsentationen?
Man kan komme i tvivl...

En tigger, der nærmest slæbte sig over pladsen på sine krykker, sprang i øjnene. Mon ikke han ville kunne løbe en op, hvis man snuppede krykkerne fra ham? Det tror jeg, men jeg kan da ikke vide mig helt sikker. Senere så jeg en klon længere nede ad Strøget, hvor jeg også stødte ind i en flok af de sædvanlige rumænere i gang med deres taskenspilleri og deres optræk til lommetyveri. Dem fotograferede jeg nu ikke, for de plejer mildest talt at være kamerasky; de går ikke af vejen for at tage fat i folk, når de føler sig provokeret, og jeg er lidt øm om mit kamera:-)

Med krykken var han ikke hurtig,
men det virkede overdrevent og påtaget.
Bemærk at han hele tiden havde
godt styr på koppen med penge.

En anden ting jeg faldt over på Rådhuspladsen, var de mange tomme bænke med påskriften Vi KBH'R' taler sammen. Hmm, ikke i dag tilsyneladende. Egentligt et meget godt billede på, hvordan livet i en storby kan være.

Tom samtalebænk

3 samtalebænke - tomme

De taler i det mindste sammen,
altså faren og datteren, ikke KBH'erne

Er det bedst i farver eller s/h? Tjah...

Så det blev ikke billeder fra et museum, det kom til at handle om denne gang, men museet skal nok blive liggende til en anden god gang.

Indesysler

Som det nok fremgår af mine tidligere indlæg, er jeg ikke altid vild med det danske vejr. Denne årstid indbyder til indesysler, men når man nu trænger sådan til at fotografere...Makrofoto er en mulighed. Der behøver man ikke engang at forlade stuen, så der er ikke langt til billig kaffe.

Husk at fotografere detaljerne.
Maske fra Glyptoteket

En helt anden mulighed er at benytte sig af byens museer. Her kan man stadig fotografere på mange af dem, så længe man overholder de lokale regler. Oftest er det noget med ikke at bruge blitz eller stativ, eller der kan være særlige udstillinger, hvor man skal pakke kameraet væk. Gå ind på hjemmesiden og se det på forhånd, så kan du passende også se, om de tilfældigvis skulle have en gratis dag (de gratis glæder er vel ikke at foragte).

Disse portræt-ofre er perfekte
for den langsommelige fotograf.
Fra Glyptoteket

Selv har jeg med stor fornøjelse besøgt Glyptoteket og Thorvaldsens Museum. Begge steder er meget liberale mht. fotografering, fx kan man blitze løs, så længe det ikke er i malerisamlingerne. Og så er statuer bare gode til at øve sin portrætfotografering på. Tænk, et "offer", der ikke bevæger sig, ikke beklager sig og har en engels tålmodighed:-). Guf for den vordende fotograf.

Hvilken mor ville frivilligt holde sit barn
op på denne måde? Fra Glyptoteket

Man skal prøve lidt anderledes vinkler og udsnit.
Her brokker statuen på Glyptoteket sig ikke
over at få linsen stukket helt op i næsen:-)

Statens museum for Kunst er også oplagt, hvis man er til det lidt mere abstrakte og moderne, men det museum er stadig på min "to-do"-liste. Også Nationalmuseet er en mulighed sammen med et hav af andre museer og udstillingslokaler i København og omegn. Det er bare at komme derud.

Man har muligheden for at eksperimentere
med lyset på museet. Øverst Thorvaldsens
rytterstatue med blitz, nederst med naturligt
lys. Smag og behag afgør, hvad man synes bedst om.
Personligt synes jeg, at det er det øverste, der har mest power.

Et par tips: Kom lige efter åbningstid, for så er der ikke mange gæster. Sørg for på forhånd at vælge, hvilken linse du vil bruge, og om du får brug for den store blitz. Mange steder skal man nemlig lægge sin taske i et skab, og man kan spare megen renden frem og tilbage, hvis man har styr på sine stumper på forhånd. Som hovedregel har jeg en zoomlinse på kameraet og blitzen i lommen, men ind i mellem skal man udfordre sig selv, så jeg har også været Glyptoteket rundt med en makrolinse med en fast brændvidde (105mm). Der var jeg nødt til at bevæge mig i forhold til motivet i stedet for bare at zoome. Det tvang mig til at tænke mere over min komposition end normalt. Og billederne blev bestemt ikke ringere af den grund.

Husk at kigge op. Nogle motiver, som loftet
her fra Thorvaldsens Museum,
tigger om at blive fotograferet.

Hvis du ikke bruger blitz, skal du være opmærksom på lukkehastigheden. Alt langsommere end 1/60 s bliver rystet, så man kan være nødt til at bruge en fuldt åben blænde (lille f-tal og ringe dybdeskarphed) eller stille ISO-værdien højere end 100 (med deraf følgende støj på billedet). Med mindre man er så heldig at have et kamera eller en linse med vibrationsdæmpning, for så kan man godt gå lidt længere ned. Desuden kan den kunstige belysning af og til snyde den automatiske hvidbalance, så billederne får et blåt eller gult skær.

Thorvaldsens Engel med Døbefonden i profil.
Blitzen giver en mørk og kontrastfuld baggrund.

Som med så mange andre situationer, kan det både være en fordel og en ulempe, hvis der er mange andre gæster. Gæsterne kan være med til at give liv på billederne, men de kan også gøre det svært at få lige præcis det rigtige billede fra den rigtige vinkel. Man kan godt få lov til at vente længe, inden "skudfeltet" er frit for hr. og fru Olsen!

Siderummene på Thorvaldsens Museum
var også et oplagt motiv, men krævede,
at der ikke var mange andre gæster.

Er man løbet tør for ideer, kan man også på mange af museerne få ideer og inspiration til sine fremtidige projekter. Der findes løbende fotoudstillinger på de københavnske museer fx på Arken (hvor man alligevel ikke må fotografere) eller i Politikens udstillingshal Pressen, hvor World Press Photo-udstillingen lige har været på besøg.

Thorvaldsens Jesus-rum. Det krævede en del
eksperimenteren, før jeg fik dette i kassen.

Så blæs på vejret, gå på museum i din by, fotografér og lær måske lidt nyt samtidig.